Annonce – Dato 21 nov 2025
Returmængden stiger kraftigt, fordi Derbigum kan genanvende 100 % af det brugte tagpap.

Så snart en rulle tagpap er afleveret på en byggeplads, er den omfattet af andre regler. Rullen tilhører ikke længere producenten og kan hurtigt blive opfattet som farligt affald. Det er bare ét af mange benspænd for den cirkulære økonomi i byggeriet. Producenten Derbigum har dog ikke ladet sig slå ud af bureaukratiet. Siden 1990 har man genanvendt tagpap, og nu ser man for alvor effekten af arbejdet, som foregår under sloganet No Roof To Waste.

“Tagdækkerne er gode til at tage ubrugte ruller med til deres næste projekter. Før endte rester og afskær på genbrugspladsen, men nu får vi det retur fra flere og flere i big bags,” siger Ulrik Hoffmann, salgs- og projektchef hos Derbigum Danmark.
I 2023 sendte Derbigum 84 tons tagpap retur til fabrikken i Belgien. I 2024 var det hele 187 tons. Det er endnu uvist, hvordan returmængden ser ud for 2025, men Ulrik Hoffmann forventer, at tendensen fortsætter.
“Vores omsætning er stigende, så jeg forventer, at der også kommer mere tagpap retur,” siger han.

Et Derbigum-tag må kun lægges af en tagdækker, som har været på kursus hos Derbigum. For hvert tag på mere end 300 kvadratmeter gælder det, at Derbigum skal kontrollere det, før det må færdigmeldes. Det er producentens måde at sikre samme høje kvalitet i brugen af produkterne for så mange bygherrer som muligt. I dag får bygherren ikke blot et garantibevis efter inspektionen, men også et take back-bevis. Med take back-beviset forpligter Derbigum sig til at tage tagpappen retur efter endt levetid – eller hvis bygningens brug ændres væsentligt.
Store danske produktionsvirksomheder kan have så omskiftelige faciliteter, at et nyt tag kun ligger i få år. Når der skal ændres på bygningens brug, eller en ny maskine skal ind i produktionslinjen, bliver der ofte skåret hul i taget. Det er ét af de områder, der har ført til vækst i returmængderne. Derbigum kan dog også tage udtjent tagpap retur fra andre producenter, så længe det er dokumenteret frit for skadelige stoffer. Uanset hvordan Derbigum er involveret i returneringen, får bygherre dokumentation for, at tagpappen ikke er gået til spilde.

Tidligere i år satte Derbigum en ny standard for branchens arbejde med cirkulær økonomi. Her lancerede Derbigum sin 100 % genanvendte bitumen – Novitumen. Fabrikken i Belgien er specialiseret i at udvinde ressourcerne i den udtjente tagpap, og nu er processen så effektiv, at man altså har et produkt, som taler direkte ind i den cirkulære økonomis principper om urban mining. I stedet for at høste råvarer fra planetens ressourcer, tager man dem fra den eksisterende bygningsmasse. Produktionen drives af grøn strøm, hvilket også bidrager positivt til bygherrens samlede klimaregnskab.
Ifølge Hans Verboven, som er professor i bæredygtigt byggeri ved Universitetet i Antwerpen, er det især produktion og forarbejdning af jomfruelige råmaterialer til bitumen, der har en høj miljøpåvirkning. Derfor er lanceringen af Novitumen et skridt i den rigtige retning.
Derbigum lancerede i sommer også den nye tagpap – Derbicoat NOVI P. Den består af 75 % genanvendt materiale og er fri for jomfruelig bitumen, da den udelukkende indeholder Novitumen. Derbicoat NOVI P bruges som underpap i en flerlags tagdækning eller som dampspærre.

Derbigum er blandt verdens førende producenter af cirkulære tagpap-løsninger. De er med til at udvikle fremtidens løsninger med unik levetid, totaløkonomi og miljømæssigt aftryk. I Danmark forhandles Derbigum af Derbigum Danmark.