Annonce – Dato 3 okt 2025
green light a/s har specialiseret sig i at finde den bedste belysningsløsning i enhver renovering.
Renovering handler ikke kun om nye overflader eller bedre isolering. Det er også et naturligt tidspunkt at gentænke belysningen. Alligevel bliver lyset ofte glemt eller først tænkt ind sent i processen. Det koster både penge, tid og funktionalitet. Den største værdi skabes, når belysningen planlægges tidligt i renoveringen.
Der findes mange typer renovering: totalrenovering, teknisk opgradering, klimarenovering, transformation af eksisterende bygninger – eller enkle moderniseringer i drift. I alle tilfælde er der ét fællestræk: hvis du skal ind og arbejde med lofter, el eller funktioner i bygningen, giver det god mening at tænke belysningen med.
Men det kan være svært at vide, hvilken løsning der passer bedst. Det afhænger blandt andet af bygningsmassen, brugen af rummene og ambitionerne for fremtiden. Green light hjælper med at skabe overblikket fra begyndelsen, så du kan tage de rigtige valg.
I mange tilfælde kan eksisterende kabling genbruges til ny belysning. Men hvis lofterne skal åbnes og ændres eller udskiftes med nye, er trådløs styring ofte en mere fleksibel og effektiv løsning. Det betyder dog ikke, at trådløs belysning altid er bedst. Det er i dialogen, at behovet bliver afdækket, og den rigtige løsning findes.
Da Bisca skulle renovere deres kontorer, blev lofterne fjernet, og det kunne have åbnet for en traditionel, kablet løsning. Efter en screening og dialog med green light valgte Bisca alligevel en trådløs løsning. Biscas mål var et mere intelligent og fleksibelt lysmiljø, der både kunne optimere energiforbruget og tilpasses over tid.
"Det er et meget nemt og alsidigt system at programmere, og vi har kun rosende ord til dette projekt, for vi har fået et supergodt lys. I stedet for at lyset i hallen er tændt hele tiden, er der nu programmeret forskellige lyszoner. Det giver den store forskel, da lyset kun er tændt, hvor der er behov," fortæller Stig Gustavsen, elektriker hos Bisca A/S.
I lagerhallerne blev der installeret Linda industriarmaturer med intelligent styring, som automatisk tænder i zoner efter aktivitet – og slukker igen, når området er tomt. Resultatet er en årlig energibesparelse på 67 % og et belysningssystem, som kan udvikle sig i takt med behovene.
Intelligent styring er en teknologi, der regulerer belysningen ud fra flere faktorer. Ved hjælp af sensorer og trådløs kommunikation tilpasses lyset til behovet i rummet, hvilket både sparer energi og øger komforten. Systemet kan styres lokalt eller centralt og kan integreres med fx DALI, Bluetooth eller Zigbee. Det gør løsningen fleksibel, nem at opsætte og ideel til både nye og eksisterende bygninger.
Belysningen kan blandt andet reguleres efter dagslys, scenarier og tiden på døgnet. Dagslysreguleringen tilpasses automatisk efter mængden af naturligt lys i rummet. Når der er nok dagslys, bliver den kunstige belysning automatisk dæmpet eller slukket.
Døgnrytmestyring sørger for at tilpasse lysets farvetemperatur og intensitet til den naturlige døgnrytme. Om morgenen er lyset køligt og blåt, mens det om aftenen er mere varmt og dæmpet. Denne type styring er med til at give en større grad af velvære og hjælper med at bevare koncentrationen gennem hele dagen.
Kolding Kommune renoverer med omtanke for miljøet og den eksisterende bygningsmasse. På Munkevængets Skole ønskede de at bevare de eksisterende armaturer, men opgradere belysningen til LED med intelligent styring. Green light hjalp skolen med at vælge den bedste løsning til deres renovering.
Skolen valgte en retrokit-løsning, hvor alle de gamle armaturer blev ombygget, så de forældede dele i dag er udskiftet med nye dele. Bag det kendte ydre har skolen nu ny teknologi, som både har dagslysstyring og bevægelsessensorer. Resultatet er et bedre indeklima for eleverne og en løsning, der understøtter kommunens ambitioner uden at gå på kompromis med funktion eller økonomi.
Green light har siden 1994 været leverandør af belysningsløsninger til danske virksomheder og den offentlige sektor. Fokus er på øget trivsel, bedre indeklima og belysning, der lever op til kravene – både nu og i fremtiden.
Yderligere information: Stefan Harboe, e-mail: sha@green-light.dk, tlf.: 40190602.
Indv.renovering | Næstved | 2,5 mio.kr
Indv.renovering af undervisning & institution i Næstved . Selve byggeriet er ...