Huse får tagrender med eftertragtet look trods zink-forbud

Annonce – Dato 15 sep 2023

Med Stål Plus Tagrender fra Plastmo A/S kan bygherrer stadig få tagrender med det eftertragtede udseende som patineret zink.

stål plus tagrender fra plastmo

Det smukke originale zink-look er eftertragtet af arkitekter, bygherrer og mange andre, som ser på byggeri med øje for stil og æstetik. Således var zinktagrender på ønskelisten, da bofællesskabet Plushusene skulle opføres i Køge Nord i et område med fredet natur, eng og fredskov.

Lignende bofællesskaber andre steder i landet er blevet opført med traditionelle tagrender i zink, men Køge Kommune er én af efterhånden mange kommuner, der siger nej til zinktagrender med den begrundelse, at udvaskning fra zinkmaterialer kan være et problem i jord- og vandmiljøet. Samtidig var byggeriet af de 225 boliger derudover påtænkt at skulle certificeres til DGNB guld, og det medfører ligeledes restriktioner i forhold til opsætning af zink-tagrender.

stål plus tagrender fra plastmo

EFTERSPURGT ALTERNATIV TIL ZINK

Udfordringerne blev imidlertid løst med valget af Stål Plus Tagrenden, som Plastmo A/S har udviklet som et alternativ til zink.

Den markedsledende tagrendeleverandør har de senere år oplevet stadig større efterspørgsel efter sine Stål Plus tagrender, som giver det eftertragtede zink-look også i kommuner med zinkforbud.

Stål Plus Tagrenden har en indvendig coating, så der ikke bliver udledt zink-partikler til grundvandet. Udvendigt får den med tiden en flot mørk farve, som ligner zinkens patina. Den fås også i en sort udgave i fuldt produktsortiment.

stål plus tagrender fra plastmo

ARKITEKT TAGRENDEN

Stål Plus Tagrenderne fås i flere forskellige versioner, og til Plushusene i Køge Nord faldt valget på den store kvartrunde Stål Plus Arkitekt Tagrende.

Arkitekttagrenden er fremstillet med lige bagkant, som giver et flot udtryk og passer til en moderne byggestil med huse uden udhæng. Derudover er tagrenden også velegnet til ældre murermestervillaer uden udhæng.

Husene i Køge Nord fik monteret i alt 2400 meter Stål Plus Arkitekt Tagrender fra Plastmo, og derudover blev der på de små skure ved boligerne monteret i alt 330 meter Stål Plus halvrunde tagrender. Plastmo havde til byggeriet beregnet materialer til tagrenderne, og de halvrunde tagrender til skurene blev leveret i special længde, så de var nemmere at montere.

- Vi hjælper gerne med beregninger og vil gerne være med til at sikre et godt forløb ved at have en god dialog med de udførende om valg af materialer, også når disse skal monteres, siger salgschef Morten Post, Plastmo.

Stål Plus Tagrenden har en stærk produktspecifik EPD

NEM MONTERING MED LIM

Stål Plus tagrenderne er nemme at montere, da de monteres med lim. Det er en hurtig og nem løsning, som har bevist sin styrke i mange år, og når der ikke er behov for lodning af samlinger, kan tagrenderne monteres af flere faggrupper.

Tømrermester Christian Tidemand fra Tidemand Aps monterede tagrenderne på husene i Køge Nord. Han havde ikke tidligere monteret Stål Plus Tagrender, men det gik efter planen.

- Hvis vi kom i tvivl om for eksempel mængden af tagrendelim på samlestykker eller tudstykker, så brugte vi monteringsanvisningerne fra Plastmo. Der findes gode monteringsvideoer og vejledninger, som enkelt og præcist guider dig, hvis du er i tvivl, siger tømrermesteren.

Stål Plus Tagrenden har en stærk produktspecifik EPD LAVESTE CO2 -AFTRYK

Marketingchef Mia Vinge Krogh, Plastmo A/S forklarer, at Teknologisk Institut har udført tests, som dokumenterer, der ikke udledes zinkpartikler fra Stål Plus Tagrenden, og som derfor kan indgå i DGNB-certificerede byggerier eller i projekter i kommuner med zinkforbud. Samtidig kan Stål Plus Tagrenden hjælpe med at holde byggeriets CO2 -aftryk nede under de fastlagte CO2-grænseværdier i bygningsreglementet.

- Stål Plus Tagrenden har en stærk produktspecifik EPD med det laveste dokumenterede CO2-aftryk for tagrender, påpeger marketingchefen.

Plastmo har på sin hjemmeside særligt for rådgivere samlet beskrivelser, BIM-objekter, EPD samt materialeguide og tagrendeberegner

OM PLASTMO A/S

Virksomheden er markedsleder i Danmark inden for tagrender og lette tagløsninger. Plastmo markedsfører et bredt sortiment inden for vandhåndtering og udemiljø som tagrender, tagløsninger, rækværk, dræn og faskiner.

Kontaktinformation: Morten Post, Salgschef, email: mpo@plastmo.dk, tlf.: 22 52 51 18

Mere om produktet Tagrender

Tagrender

Plastmo Tagrender er kendetegnet ved Skandinavisk design og kvalitet

Plast Tagrender

Plast Tagrender

Den holdbare tagrende til bæredygtigt byggeri

Læs mere

Zink Tagrender

Zink Tagrender

Den originale og holdbare tagrende

Læs mere

Stål Plus Tagrender

Stål Plus Tagrender

Det stærke alternativ til zink

Læs mere

Kobber Tagrender

Kobber Tagrender

Den eksklusive og unikke tagrende

Læs mere

Sort Stål Tagrender

Sort Stål Tagrender

Den moderne og arkitektoniske tagrende

Læs mere

Tagrender

Tagrender

Vejledning til dit valg af tagrender i alle materialer

Læs mere

Hent BIM objekter og beskrivelsestekster

Hent BIM objekter og beskrivelsestekster

Find beskrivelser og BIM objekter af Plastmos forskellige tagrendeløsninger

Læs mere

Plastmo Plast Tagrender
Udskiftning af tagrender