Genialt genbrug: Fermacell® omdanner gamle ugeblade til vægge

Annonce – Dato 16 sep 2021

En enkel blanding af vand og genbrugsmaterialer betyder, at produktionen af Fermacell® fibergipsplader udleder langt mindre CO₂ end tilsvarende traditionelle gipsplader.

James Hardie, omdanner gamle ugeblade til vægge

Billede: Nettos nyåbnede butik i Bygholm Bakker i Horsens er opført med fibergipspladevægge fra Fermacell®. Byggeriet har opnået en DGNB-guldcertificering.

Fra papircontaineren til bæredygtige fibergipsvægge

Har du nogensinde tænkt over, hvad der sker med dine gamle magasiner, regninger og aviser, når du har smidt dem i papircontaineren? Hvis ja, så kan du med stor interesse læse videre. Svaret er nemlig, at en hel del af de gamle papir omdannes til vægge i bæredygtige byggerier rundtomkring i Danmark.

Ved at blande vand med genanvendt gips og cellulosefibre fra genbrugspapir, har fibergipsproducenten James Hardie™ specialiseret sig i at omdanne brugt papir til langtidsholdbare og bæredygtige Fermacell® fibergipsplader. Det fortæller Claus Møller, der er teknisk filialchef hos James Hardie:

Vi opkøber store mængder af genbrugspapir - som for eksempel gamle ugeblade og aviser – og på vores fabrikker bliver de findelt til cellulosefibre, som vi anvender til produktion af fibergipsplader,” lyder det.

Miljømæssigt overgår fibergips alle andre gipsprodukter i produktionsstadiet

Når Fermacell® fibergipspladerne er færdigproducerede, bruges de til vægge i byggerier, hvor bæredygtighed og reducering af CO₂-udledning er på dagsordenen. På grund af den store mængde af genbrugsmateriale har fibergipsen fra Fermacell® en langt mindre miljøpåvirkning i produktionsstadiet end andre tilsvarende produkter.

Det konkluderede den uafhængige og rådgivende miljøkonsulentvirksomhed Niras i en undersøgelse i 2018 efter at have sammenlignet Fermacell® fibergips EPD med 21 andre gipsprodukter. Og i den nyligt publicerede ”Materialepyramide” for byggeriet, fremgår det, at fibergips har et CO₂-aftryk, der kun er halvt så stort som gipspladers:

Bæredygtighed betyder rigtig meget for James Hardie™, og vi vil gerne bidrage til at mindske ressourcespild. Derfor har vi i årevis fremstillet fibergips af genbrugsgips og genbrugspapir”, fortæller Claus Møller.

Et enkelt pladelag er tilstrækkeligt

Og der er ikke kun i produktionen, at fibergipspladerne er bæredygtige. En let skillevægsløsning med kun et enkelt pladelag på hver side opfylder i langt de fleste tilfælde de samme krav til lyddæmpning og brandbeskyttelse, som ellers ville kræve to lag.

Dermed reduceres en bygnings samlede materialeforbrug og CO₂-udledning ved eksempelvis varetransport væsentligt ved at skifte til fibergips. Dertil kommer, at en væg opbygget med fermacell® fibergips er robust, slag- og skruefast og derfor kun kræver et minimum af vedligehold på langt sigt.

Fibergips er fremtidens byggemateriale

Takket være fibergipsens miljøvenlige egenskaber spiller den en stor rolle i en lang række nyopførte og kommende byggerier: ”Vores fibergipsplader er konstrueret, så de er velegnede til præfabrikation med træelementer. Det gør dem oplagte til nye, grønne byggerier, hvor præfabrikation og træelementer fylder mere og mere”, fortæller Claus Møller.

Et eksempel på en sådan bygning er Nettos nyåbnede butik i Bygholm Bakker i Horsens. Den er opført med fibergipsplader og har opnået en DGNB Guld certificering. Dagligvarebutikken er ikke en enlig svale. I 2021 forventes det at åbne yderligere to Nettoforretninger, der ligeledes opføres med Fermacell fibergips og guldcertificering.

Find yderligere information om James Hardie her, tlf. 39 69 89 07.