Facaden - en grøn investering der producerer energi

Dato: 29 jan 2021

I en tid, hvor ind- og udland kalder på innovative, grønne løsninger, er der travlhed hos SolarLab. Virksomheden producerer en ventileret facadebeklædning der genererer bæredygtig strøm og samtidig bidrager positivt til arkitekturen.

facade, solceller fra Solarlab

Billedtekst: ZEB Lab i Trondheim - foto m herzog 

Facadesystemet er udviklet for at skabe en let byggeproces og et æstetisk slutprodukt. Sammen med SolarLab kan kunden dels bygge nyt, dels få en løsning til selv komplicerede renoveringsprojekter, så bygningens oprindelige ånd bevares. Det er et 100% fleksibelt og gennemprøvet system, der produceres i Europa og i Danmark – og har lang levetid med minimal vedligeholdelse.

Facaderne, der giver markant reduktion af CO2 og mærkbare besparelser på den grønne bundlinje, skræddersys som komplette systemer, så bygningen får det udtryk bygherre og arkitekt ønsker.

SolarLab producerer en ventileret facadebeklædning der genererer bæredygtig strøm

Billedtekst: Copenhagen International Schhol - beklædt med 6000m2 energiproducerende facade. Foto SolarLab.

Siden det første projekt på Copenhagen International School stod færdigt i Nordhavn i 2016 - med 6.000 kvadratmeter solcellefacade - er der kommet flere 'grønne' facader på det danske landkort. Facadeløsningen har også vakt interesse blandt udenlandske arkitekter og affødt projekter i bl.a. Holland, Norge og Canada.

”Der er ingen grund til, at man ved grønne løsninger skal gå på kompromis med den arkitektoniske og byggefaglige kvalitet", siger design director Anders Smith fra SolarLab.

Designfrihed til arkitekten

”For erhvervslivet er facadeløsningen også en mulighed for at tale grønt med tyngde og vægt bag ordene samtidig med, at der spares penge på driften. Sund fornuft i forhold til økonomi, bæredygtighed og CO2-reduktion”, tilføjer Anders Smith.

facader, facadepaneler, solcellefacade

Billedtekst: Red River College - projektet er igangsat

Bæredygtig grøn omstilling starter tidligt

SolarLab insisterer på, at produktionen af facadepanelerne skal efterleve høje miljøkrav:

”Sviner man i forsøget på at skabe grøn energi, tager man ikke et skridt i en bedre retning. Derfor holder vi vores produktion inden for Europa, hvor alle forhold er underlagt streng kontrol. Til de energiintensive dele af produktionen benytter vi sol-, vind- og vandenergi, hvorefter panelerne samles i Danmark. Den grønne omstilling bør altid starte tidligt i produktionen”, understreger Anders Smith.

En investering i miljøet og lavere levetidsomkostninger

SolarLabs facadeløsninger er en investering, som ud over de miljømæssige fordele tjener sig selv hjem på få år - og samlet set bidrager til at nedbringe en bygnings Life Cycle Cost (LCC). LCC er en beregning af totaløkonomien over en periode på fx 50 år og ikke blot, hvad det koster at opføre byggeriet.

I en bygnings levetidsomkostninger indgår foruden anlægsudgifterne også vedligeholdelses- og udskiftningsudgifter, samt udgifterne til energi, vand, vandafledning m.v. Det betyder, at egen el-produktion fra solceller modregnes og sikrer et mere positivt resultat.

”Da byggeriet står for en tredjedel af alt energiforbrug, har vi rigtig travlt, hvis vi skal nå klimamålene i 2030. Det kan energiproducerende facader bidrage til”, siger design director Anders Smith fra SolarLab.

 

Referenceprojekter fra SolarLab

CIS Nordhavn Copenhagen International School

CIS Nordhavn Copenhagen International School

Nybygning | København | 360 Mio.Kr

Nybygning af skole 0-10, klasse i København på 7 etager . Selve byggeriet er ...

Bornholms Hospital - Bygning A, 1. etape

Bornholms Hospital - Bygning A, 1. etape

Udv.renovering | Bornholm | 13 Mio.kr

Udv.renovering af hospital i Bornholm på 3 etager . Selve byggeriet er påbegy...

RISE - Research Institutes of Sweden AB

RISE - Research Institutes of Sweden AB

Borås

RISE Research Institutes of Sweden´s nyopførte EMC-testkammer. AWITAR bygni...

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår