Beskyttelse mod radon

Annonce – Dato 26 jan 2017

Med Jackon Radonplade kan problemet løses

Beskyttelse mod radon

Beskyttelse mod radon

Med Jackon Radonplade kan problemet løses

Radon er en radioaktiv gas, som findes naturligt i undergrunden. Radon kan ikke ses, lugtes eller smages og fremkalder ikke bivirkninger, man kan føle med det samme. Alligevel berører radon mange danskere. Landsdækkende undersøgelser tyder på, at 350.000 huse i Danmark har et for højt radonniveau i indeklimaet. Langt størstedelen af de udsatte huse er enfamiliehuse, rækkehuse eller kædehuse. En høj koncentration af radon i indeluften øger fx risikoen for udvikling af lungekræft.

Simple tiltag

Det er let at måle om radonkoncentrationen i boligen er høj, og det er ofte let at sænke indholdet af radon i indeluften ved hjælp af simple tiltag. Radon bør måles over mindst 2 måneder i perioden fra oktober til april for at få det mest korrekte resultat. Det vigtigste man kan gøre for at nedbringe radon i sit hus er at sørge for udluftning, ventilation og tæthed i bygningen.

Forholdsregler ved forskellige radonkoncentrationer

Mængden af radon i din bolig angives i enheden Bq/m³. Nedenfor er nævnt hvad man kan gøre, afhængigt af radonkoncentrationen:

Radonindhold under 100 Bq/m³: Hyppig og god udluftning kan være med til at holde niveauet af radon i huset lavt, og er godt for indeklimaet generelt. Ifølge BR15 må radonindholdet i luften i nybyggeri maksimalt være 100 Bq/m³.

Radonindhold mellem 100 Bq/m³ og 200 Bq/m³: Man kan fx forbedre ventilationen og tætne revner i fundamentet, utætheder ved rørsammenføringer eller lignende, hvor radon kan trænge ind. Hvis dette ikke er tilstrækkeligt, kan man overveje at etablere et radonsug under boligen.

Radonindhold over 200 Bq/m³: Her kan det være nødvendigt med mere omfattende tiltag, som fx at etablere et radonsug, dvs. et særligt ventilationssystem under bygningen. Det er meget effektivt og koster mellem kr. 10.000 ved nyetablering og op mod kr. 50.000 ved renovering. Dette kan løses med Jackon Radonplader.

En effektiv løsning

Jackon Radonplade er en Jackopor® plade som er formstøbt med smalle luftkanaler - en såkaldt sugplade. Ved at benytte Jackon Radonplade har man mulighed for både at trykudligne og etablere aktivt sug. Jackon Radonplade udlægges direkte på bæredygtigt og afrettet underlag. Derpå udlægger man Jackopor eller Jackon Super EPS gulvisolering som normalt. Jackon Radonplade leveres i Jackopor 80 og Jackopor 150, sidstnævnte anvendes hvor høj trykstyrke er påkrævet.

Nærmere information: www.jackon.dk