Bæredygtige moduler fra Expandia

Dato: 19 nov 2020

Expandia er frontløber, når det handler om miljørigtige moduler - og dokumenterer det hvert år i en 36 sider lang miljørapport.

Den svenske moduludlejningsvirksomhed Expandia har en klar miljøvision, som virksomhedens 80 medarbejdere hver dag arbejder på at gøre til grøn virkelighed. Miljøtiltag skal kunne måles og dokumenteres – og bruges af kunderne i en grøn og bæredygtig omstilling.

Den svenske moduludlejningsvirksomhed Expandia

Grøn omstilling

- Har du nogensinde tænkt over, hvor meget træ man bruger, når der skal laves et nyt modul? Eller hvad der sker med den plastfolie, der beskytter modulerne under transporten, og som vi bortskaffer når vi er færdige med at montere? Eller hvor meget energi man kan spare ved at skifte fra en sparepære til LED, når man har 20.000 moduler?, spørger Expandias administrerende direktør i Danmark, Torben Færch.

- De fleste byggevirksomheder ved for lidt om, hvor meget deres produktion og produkter belaster miljøet – og om hvor meget energiforbedringer kan gavne miljøet. Og det er helt skævt. For vi er den sektor, som tegner sig for omkring 40 procent af verdens CO2-udledning. Udvikling af den måde vi producerer på i byggeriet er helt afgørende for samfundets grønne omstilling, og for at vi kan blive en del af en klimaneutral verden inden 2050, fortsætter Torben Færch.

De fleste byggevirksomheder ved for lidt om, hvor meget deres produktion og produkter belaster miljøet

CIRKULÆR TANKEGANG

De moduler Expandia udlejer, og som bruges til blandt andet daginstitutioner, skoler, boliger eller kontorer, er gode eksempler på byggeri, der bygger på en cirkulær tankegang. Modulerne udlejes og bruges igen og igen. Kigger man på Expandias værdikæde, kan et modul faktisk runde de 30 år, hvis det løbende holdes ved lige og opdateres, så det opfylder både gældende lovgivning og brugernes krav og ønsker til funktionalitet. 

Store energibelastende områder, som for eksempel transport af modulerne og renovering, er også i fokus hos den markedsledende moduludlejer. For eksempel bliver mange hundrede moduler hvert år transporteret CO2-neutralt med tog i stedet for på lastbil.

hvert år transporteret CO2-neutralt med tog i stedet for på lastbil.

ÅRLIG MILJØRAPPORT

- Det CO2-aftryk Expandia har skal kunne dokumenteres, vurderes og bruges af vores kunder i deres eget arbejde med at skabe bæredygtige løsninger. Derfor startede vi vores målrettede miljøarbejde for fem år siden. I dag kan vores kunder og brugere få svar på langt de fleste miljøspørgsmål i vores årlige miljørapport. En slags årsberetning på 36 sider, som kommer omkring alt fra miljøstyring og certificeringer til visioner, planer og mål og risikohåndtering. Og også arbejdsmiljø, socialt ansvar og etik er en del af den rapport, alle frit kan downloade på vores hjemmeside, fortæller Torben Færch.

Download Expandia miljørapport 2019
 

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår