Annonce – Dato 2 Apr 2024
Lad os sammen gøre radiatorer til arkitektur
MEINERTZ A/S er en 100 % familieejet virksomhed, der med produktion i Danmark siden 1939 har leveret dansk designede radiatorer til prisvindende arkitektur i tæt samarbejde med bygherrer og rådgivere.
Vores mål er altid at skaber opvarmningsløsninger, der er diskret integreret i arkitekturen. I tæt samarbejde med bygherrer og arkitekter bruger vi vores erfaring til at lave smukke, effektive og gedigne varmeløsninger, der både fungerer i ydelse, på byggepladsen og i de omgivelser, hvor de skal bruges. Vores velfungerende, fleksible produktionsapparat udgør et solidt fundament, men det er ikke mindst håndværksmæssig stolthed, der resulterer i den finish og præcision, som har kendetegnet vores produktion i årtier.
Fornemmelsen for æstetik er vores redskab i dialogen med arkitekter og designere. Vi er værdsat samarbejds- og sparringspartner hos de mest krævende og kreative arkitekter – ikke bare i Danmark, men også i forbindelse med opsigtsvækkende arkitekturprojekter i udlandet.
Vi vil rigtig gerne være med fra arkitekten slår sine første streger, og når ingeniørerne laver de første beregninger. Fordi varmeløsninger, der integreres i arkitekturen, både kan tilføre bygningerne skulpturel effekt og diskretion i al sin enkelthed.
Tjek selv referencerne på vores hjemmeside www.meinertz.com.
Gulvkonvektoren PROLINE er ikke kun et effektivt værn mod kuldenedfald foran glasfacader, men også en integreret og flot, uhindret overgang med frit udsyn mellem inde og ude. Gulvkonvektorerne kan være lige eller buede, fremstillet i pulverlakeret stål eller som noget nyt med lameller i samme træsort som den indvendige gulvbelægning.
Den højtsiddende konvektionsløsning med samme design kan supplere gulvkonvektorer eller fritstående varmegivere ved høje vinduespartier. Også ribberør og glatrør kan monteres i en facadekonstruktion – enten diskret eller som en effekt.
Der er også mange designmæssige muligheder i SKYLINE PLINT, som Meinertz designer til fritstående placering på gulvet – enten som alternativ til klassiske lavprofil konvektorer eller i højere varianter, der ud over opvarmning også fungerer som bænke i rummet med topriste i stål eller træ. Lad os skabe løsninger sammen. Vi vil meget gerne sidde med til bords!
Det er skræddersyede løsninger vi leverer, og det er løsninger, der er skabt til at passe til hvert enkelt byggeri. Derfor følger vi gerne selv arbejdet på byggepladsen og sørger for de sidste, præcise opmålinger. Det betyder, at vi er i stand til at tilpasse selv komplekse gulvkonvektorer helt nøjagtig til fx buede vægge og glaspartier, omkring søjler og sprosser, i hjørner og ved elbokse m.m.
Fælles for varmeløsninger fra Meinertz er rene linjer og nordisk enkelhed.
Yderligere information: www.meinertz.com, tlf. 8652 1811.