Annonce – Dato 6 jun 2025
Populær ventilator giver store besparelser i renoveringer, men fravælges ofte i nybyggeri, fordi man kun ser på indkøbsprisen.
Når eksisterende bygningers energiforbrug skal optimeres, er der ofte meget at hente i at modernisere ventilationsanlæg. Her falder valget mange gange på ZerAx ventilator fra Novenco Building & Industry. Med en virkningsgrad på op til 92 %, op til 70 % lavere energiforbrug og en levetid på over 20 år er den blandt de mest effektive på markedet. Alligevel indgår den sjældent i nybyggerier.
“Man træffer beslutninger ud fra den laveste indkøbspris i stedet for at se på totaløkonomien og energiforbruget,” mener Martin Bo Holstein, Regional Sales Manager hos Novenco Building & Industry.
Man skal ikke engang regne langt frem for at se pointen. Da Carlsbergs bryggeri i Fredericia skiftede gamle ventilatorer i tre aggregater ud med ZerAx, gav det en besparelse i energiforbruget på 43 %. Tilbagebetalingstiden ender dermed på lidt over to år, hvis man regner omkostningerne til installationen med.
Byggebranchen har længe fokuseret mere på byggefasen end resten af byggeriernes levetid. Men efterhånden som kravene til den grønne omstilling af byggeriet stiger, bliver det kun mere oplagt at regne et par år ind i driftsperioden på et nybyggeri.
Ifølge Martin Bo Holstein ligger en del af forklaringen i, at projektbeskrivelser langt hen ad vejen er gentagelser. Rådgivere kan være presset til at genbruge så meget som muligt af deres tidligere materiale for at konkurrere på deres egne priser. Men her overser de altså en mulighed for at konkurrere på kundernes besparelser og certificeringer.
“Investoren eller bygherren går til en rådgiver for at få den samlede ramme for sit byggeri. Når en rådgiver sætter sig ind i mulighederne og præsenterer dem for sine kunder, vil det være en fordel for alle,” mener Martin Bo Holstein.
Nybyggerier ligger i høj grad under for skærpede krav om dokumenterede aftryk og energieffektivitet. Ikke mindst når de skal opnå en DGNB-certificering. Derfor vil rådgivere kunne sikre sig langt flere tilfredse kunder ved at tænke løsninger ind, som passer til den dagsorden.
En væsentlig faktor ved valg af ventilatorer er også lydniveauet. Især i de aggregater, der er installeret højt oppe, risikerer man at være til gene for naboerne med støjende ventilatorer. Her udmærker ZerAx-serien sig også.
“Én af vores kunder kunne slet ikke høre deres ventilator, så de måtte helt hen for ved selvsyn at sikre sig, at den kørte rundt. De var meget imponerede over det lave lydniveau,” siger Martin Bo Holstein.
Ventilatorerne i ZerAx-serien er udviklet og produceret i Danmark. Seriens EPD er tredjepartsverificeret efter EN 15804 og ISO 14025. 98 % af produkterne kan genanvendes efter endt levetid, hvilket er en vigtig faktor i miljøberegningen.
Dokumentationen viser også, at produktets største aftryk ligger i driftsfasen. Det understreger vigtigheden af at vælge ventilatorer med høj effekt og at få dem indreguleret korrekt. Novenco Building & Industry står klar til at hjælpe rådgivere med viden og vejledning.
Novenco Building & Industry er verdensførende inden for design, udvikling og fremstilling af ventilationsløsninger og -systemer der sætter nye standarder for ydeevne og holdbarhed. Miljøet og anvendelsen af højteknologiske fremstillingsmetoder er nøglefaktorer, som tænkes naturligt ind i design, udvikling og produktion.
Yderligere information: Martin Bo Holstein, e-mail: mbo@novenco-building.com, tlf.: 55781253.