Annonce – Dato 26 maj 2025
Effektive løsninger med den mest energieffektive ventilator på markedet
Byggerier bliver mere komplekse – og kravene til ventilationsløsninger følger med. I høje bygninger og underjordiske parkeringsanlæg er der behov for systemer, der både lever op til de strenge brandkrav og samtidig er nemme at integrere. Hos NOVENCO Building & Industry tilbyder vi gennemtestede løsninger til både automatiske tryksætningsanlæg (ATA) og ventilation i p-kældre, som sikrer tryghed, effektiv drift og nem installation – med markedets mest energieffektive ventilator, NOVENCO® ZerAx®.
Når det brænder, skal trapper og flugtveje være røgfri. Det sikrer man med ATA-anlæg, der tryksætter trappeskakter og elevatorskakte. NOVENCOs løsninger skiller sig ud ved at være aktive systemer, hvor trykket reguleres præcist på hver etage. Det betyder, at systemet tilpasser sig bygningens aktuelle behov og sikrer stabile differenstryk – selv i meget høje bygninger.
Fordi trykket reguleres dynamisk, kan ventilationskanalerne holdes i mindre dimensioner, og det frigør værdifuld plads i byggeriet. Det gør installationsarbejdet lettere og giver større fleksibilitet i designfasen.
Når man etablerer en P-kælder er der store krav til både komfort og sikkerhed. Her har NOVENCO været frontløber siden 1995, hvor vi som de første introducerede impulsventilation i Danmark. Systemet fungerer uden store kanaler og fjerner effektivt både udstødningsgasser og røg i tilfælde af brand.
Med over 2.200 leverede p-kælderprojekter på verdensplan er løsningen dokumenteret og gennemtestet. Den kræver mindre plads, er lettere at installere og kan tilpasses stort set enhver parkeringskælder.
Både ATA- og p-kælder-løsningerne bygger på vores egenudviklede ZerAx® ventilator. Den er udviklet og produceret i Danmark og er blandt de mest energieffektive på markedet. Med en ventilatorvirkningsgrad på op til 92 %, lang levetid og et meget lavt lydniveau, gør ZerAx® det muligt at levere høj ydelse med mindre energiforbrug.
ZerAx er opbygget af genanvendelige materialer og leveres med fuld EPD-dokumentation, og det gør den velegnet til byggeri og projekter, der ønsker bæredygtighedscertificering.
Du er altid meget velkommen til at skrive til os på support@novenco-building.com eller ringe på 70 77 88 99. Vi er klar til at hjælpe fra alle hverdage fra kl. 8 til 16 mandag.