Partnerskab gør akustikløsninger smukkere – og nemmere at projektere

Annonce – Dato 5 jun 2026

JJI Akustik og Inventar kombinerer Ecophons veldokumenterede akustiksystemer med eksklusive trælameller og giver arkitekter større designfrihed – uden at gøre projekteringen mere kompleks.

Virksomheden JJI Akustik og Inventar har etableret et tæt samarbejde med Ecophon og skabt produktet EcoSign, der kombinerer Ecophons akustikplader med JJIs specialudviklede trælameller. Resultatet er loftløsninger, der både lever op til kravene om akustik, brand og dokumentation – og samtidig tilfører byggeriet et eksklusivt visuelt udtryk.

For arkitekter og rådgivere er der samtidig en vigtig digital gevinst. Ecophons omfattende BIM-objekter og beskrivelser gør det nemlig enkelt at integrere løsningerne direkte i projekteringen.

”Vi bygger videre på et system, som allerede er veldokumenteret med BIM-objekter og beskrivelser. Det betyder, at vi kan tilføre vores trælameller og designløsninger uden at gøre det mere kompliceret for rådgiverne. Tværtimod bliver det lettere at projektere en samlet løsning,” fortæller Martin Frederiksen, Tilbuds- og udviklingsansvarlig i JJI Akustik og Inventar.

JJI vil gøre akustik smukkere

JJI Akustik og Inventar blev etableret for fire år siden og beskæftiger i dag omkring 35 medarbejdere fordelt på værksted, montage, projektledelse, salg og beregning. Virksomheden er allerede kendt for sine håndlavede snedkerløsninger på blandt andet skoler, erhvervsbyggerier og hoteller; samarbejdet med Ecophon kommer med ambitionen om at akustikløsninger – ud over at fungere teknisk – også skal bidrage positivt til arkitekturen.

”Mange akustiklofter er funktionelle, men de kan også være lidt triste at se på. Der kommer vi ind i billedet med lamelløsninger i træ, som giver rummene varme og karakter. Det gør en stor forskel for oplevelsen af bygningen,” understreger Martin Frederiksen.

Trælameller giver designfrihed

Samarbejdet mellem JJI og Ecophon er udviklet med fokus på enkel og effektiv montage. Trælamellerne er designet til at kunne integreres direkte på de skinnesystemer, som Ecophons akustikplader normalt monteres i. Dermed får entreprenører og montører en løsning, som er nem at arbejde med i praksis, uden at installationen bliver mere kompleks.

JJI tilbyder blandt andet lameller i ask, eg og fyr samt forskellige indfarvede lakeringer. Derudover arbejder virksomheden også med afrundede kanter og specialtilpassede løsninger, som kan integreres direkte i projektets arkitektur.

Samtidig er brandkrav en afgørende del af udviklingsarbejdet, så produktet lever op til B-s1,d0.

Udviklet med afsæt i hospitalsbyggeri

Ideen til samarbejdet mellem JJI og Ecophon opstod i forbindelse med arbejdet på Nyt Hospital Nordsjælland. Her opstod arkitektens ønske om at kombinere effektive akustikplader med et mere eksklusivt og naturligt materialeudtryk.

”Vi kunne se et godt match i at kombinere Ecophons løsninger med JJI’s trælameller. Det fik os til sammen at udvikle EcoSign, hvor montage, design og dokumentation hænger godt sammen,” fortæller Martin Frederiksen.

I dag kan løsningerne anvendes i både hospitalsbyggeri, hotellobbyer og erhvervsprojekter, hvor der stilles høje krav til både æstetik og funktion.

BIM gør projekteringen enklere

Mens JJI tilfører design og specialudviklede træløsninger, bidrager Ecophon med veldokumenterede akustiksystemer og digitale BIM-værktøjer.

BIM-objekterne gør det muligt for rådgivere og arkitekter at integrere løsningerne direkte i deres digitale modeller. Her kan de hente oplysninger om blandt andet dimensioner, akustiske egenskaber, materialer og montageforhold.

”Ecophon har allerede stærke BIM-objekter og beskrivelser, og nu arbejder vi med fælles beskrivelser, så arkitekter og rådgivere får én samlet løsning. Det betyder, at man hurtigt kan projektere både akustik og trædesign i samme system,” siger Martin Frederiksen.

Han peger samtidig på, at digitale værktøjer bliver stadig vigtigere i takt med, at byggeriet bliver mere komplekst.

”Når alt ligger digitalt som BIM-objekter, bliver samarbejdet mellem rådgivere, entreprenører og bygherre langt mere effektivt. Det reducerer risikoen for fejl og gør det nemmere at få det ønskede resultat hele vejen fra tegning til færdigt byggeri,” fortæller han.

Om JJI Akustik og Inventar

JJI Akustik og Inventar udvikler og leverer brandgodkendte akustikløsninger og specialinventar til byggeriet med særligt fokus på træbaserede designløsninger. Virksomheden samarbejder tæt med arkitekter, rådgivere og entreprenører om at udvikle specialtilpassede løsninger, der kombinerer akustik, æstetik og funktionalitet. JJI arbejder blandt andet med trælameller, akustikpaneler og specialinventar til erhvervsbyggeri, hospitaler, hoteller og andre projekter med høje krav til både design og dokumentation.

Om Ecophon

Ecophon udvikler og leverer akustikløsninger til byggeriet med fokus på at skabe sunde og behagelige lydmiljøer i blandt andet kontorer, skoler, hospitaler og erhvervsbyggerier. Virksomheden er kendt for sine veldokumenterede akustiksystemer i glasuld samt omfattende teknisk dokumentation, beskrivelser og BIM-objekter, som gør projektering og integration i moderne byggeprojekter enklere for arkitekter og rådgivere.

www.jji.as

Yderligere information: Janna Linn Grunth - Administrerende direktør, e-mail: [email protected], tlf.: +45 40 76 02 17

Referenceprojekter fra JJI Akustik og Inventar

Fjordenhus

Fjordenhus

Nybygning | Vejle | 68 mio.kr

Nybygning af boligbyggeri m.m. svarende til 2 bygninger i Vejle med 48 lejlig...

Operaparken

Operaparken

Nybygning | København K | 175 mio.kr

Nybygning af parkeringshus/kælder i København K . Selve byggeriet er påbegynd...

Nordøstamager skole
Østre Landsret

Østre Landsret

Nybygning | Nordhavn | 350 mio.kr

Nybygning af retsbygninger i Nordhavn på 5 etager hvor den ene etage er under...