Ny funderingsløsning fra Dansk Celleglas erstatter beton og sænker CO2-aftrykket

Annonce – Dato 6 jun 2025

Fundamenter af beton bliver for alvor udfordret, når klimakravene strammes 1. juli.

Dansk Celleglas har længe leveret Durapor til fundering under huse i op til to etager

Kravene til bæredygtighed i byggeriet gør det allerede nu vanskeligt at bruge traditionelle fundamentløsninger. Fra 1. juli i år bliver kravene mere restriktive, så man er tvunget til at finde alternativer til beton og lignende materialer med tunge klimaaftryk. Heldigvis er bedre løsninger klar.

Fundering under huse i op til to etager

“Man har sagt, at CO2 skal ud af byggeriet. Men man har ikke vist branchen vejen hen til det mål. Det vil vi være med til at ændre på,” siger Søren Refsgaard, adm. direktør i Dansk Celleglas ApS.

Dansk Celleglas har længe leveret Durapor til fundering under huse i op til to etager. Durapor er et let fyldmateriale med lav vægt og høj styrke. Det er fremstillet af opskummet glasaffald, så det færdige produkt er 100 % upcyclet. Materialet er klar til brug fra fabrikken, og derfor er der ikke nogen krævende støbeproces forbundet med funderingen.

“Alene fordelene i arbejdsmiljøet gør, at den her løsning bedre kan betale sig. Alle projekter er forskellige, men alligevel er der nogle fællesnævnere, der muliggør standardisering, og lige nu er vi ved at udvikle en standard løsning i samarbejde med en bygherre, så vi snart kan rulle den ud,” siger Søren Refsgaard.

Standardiseringen skal samle erfaringer fra fundering af huse, så det bliver let for flere at bygge med Durapor i stedet for beton. Generel erfaring er der dog allerede meget af. Durapor har længe været brugt som lastkompenserende fundering i andre projekter – blandt andet som letfyld under Hovedstadens Letbane.

Bag Dansk Celleglas står nogle af byggebranchens mest erfarne kræfter

Stor opbakning fra investorer i branchen

Bag Dansk Celleglas står nogle af byggebranchens mest erfarne kræfter. Blandt virksomhedens investorer er Thomas Kähler, bestyrelsesformand i Rockwool samt Steffen Baungaard, der gennem 25 år har været CEO i Huscompagniet, topchef i MT Højgaard og koncerndirektør i NCC. De stiller også deres betydelige erfaring til rådighed, fordi de ser løsningen som et bud på fremtidens fundering.

“De ved, der skal nye, grønne løsninger til, og tror på, at Durapor er en af de vigtige løsninger i fremtidens byggeri. Det er derfor, de bruger energi på det her,” siger Søren Refsgaard.

Det stærke bagland og de mange gode erfaringer er med til at sikre en høj kapacitet. Når man tænker Durapor ind i sine projekter, kan det ske uden de store omvæltninger. Når man ikke skal gentænke hele sin strategi for fundering og letfyld er det også lettere at leve op til de kommende klimakrav.

Durapor er fremstillet af 100 % genanvendt glas uden tilsætning af bindemidler eller cement

Dokumenteret lavt aftryk og høj ydeevne

Durapor er fremstillet af 100 % genanvendt glas uden tilsætning af bindemidler eller cement. Ifølge produktets LCA, der er udarbejdet af SWECO udleder Durapor blot 4,33 kg CO₂-ækvivalenter per kubikmeter i hele livscyklusfase A1-D (råvareudvinding, transport fremstilling, bortdisponering), da Durapor på grund af glassets strukturelle egenskaber rent faktisk kan genbruges næsten 1:1. Durapor bruges som komprimerbart og isolerende fyld under bygninger. Når det kombineres med Glapor celleglasplader, opnår man en høj isoleringsevne i selve fundamentet. Løsningen indeholder langt færre processer end et traditionelt fundament og kan udføres på få dage. Løsningen opfylder alle krav til både stabilitet, varmeisolering og bæreevne.

Durapor er testet til brug i op til 2-planshuse og kan også benyttes på blød bund

Durapor er testet til brug i op til 2-planshuse og kan også benyttes på blød bund, hvor det erstatter både gravearbejde og behovet for den særligt ressourcetunge ekstrafundering. Materialet er særligt velegnet til det danske klima, fordi det både er frostbestandigt og kapillarbrydende.

Dansk Celleglas er markedsleder inden for byggematerialer fremstillet af glasaffald

Om Dansk Celleglas

Dansk Celleglas er markedsleder inden for byggematerialer fremstillet af glasaffald. Virksomheden leverer til danske byggepladser CE-mærkede højkvalitetsprodukter, der nedbringer belastningen på miljø og arbejdsmiljø.

Yderligere information: Søren Refsgaard, e-mail: sr@danskcelleglas.dk, tlf.: 40646800. 

Mere om produktet Durapor - celleglasgranulat

Durapor - celleglasgranulat

Et letfyldsmateriale med overlegne geotekniske egenskaber og høj trykstyrke

DURAPOR®

DURAPOR®

Tekniske data

Læs mere

DURAPOR®

DURAPOR®

Analyserapport

Læs mere

DURAPOR®

DURAPOR®

SAB – Anvendelse af DURAPOR® som letfyld under veje og fundamenter

Læs mere

DURAPOR®

DURAPOR®

Det lette valg giver det stærkeste fundament

Læs mere

EPD