Ny fliseserie inspireret af den klassiske terrazzo

Annonce – Dato 9 mar 2021

Flisespecialisten Mosaikhjørnet lancerer nu en ny fliseserie med terrazzoudtryk. Cava skal imødekomme en stigende efterspørgsel på fliser, som matcher en retrostil fra mellem 40’erne og 70’erne.

Flisespecialisten Mosaikhjørnet lancerer nu en ny fliseserie med terrazzoudtryk

Sjæl og nostalgi i boligen

Terrazzo har i mange år været dømt ude i boligindretningen, men gør nu et ekstraordinært comeback. Det oplever man hos Mosaikhjørnet, som i øjeblikket får mange forespørgsler på produkter med terrazzoudtrykket. For at imødekomme den store interesse lancerer virksomheden derfor nu en ny fliseserie, Cava, der kan tilføre boligen sjæl og nostalgi.

Flise- og klinkeserien Cava minder på mange områder om klippeformationerne fra en grotte. Hver klinke er fyldt med detaljer, ligesom hver farve byder på forskellige mønstre af sten, der giver et personligt og unikt look til boligen. Samtidig er klinken praktisk, da mønstret egner sig godt til at dække både støv og snavs. Cava kræver desuden minimalt vedligehold og kan dermed pryde hjemmet i mange år frem.

Cava skal imødekomme en stigende efterspørgsel på fliser

Et hav af muligheder

Traditionelt blev terrazzo lagt på gulvet i badeværelset eller køkkenet, men med den nye flise er der mange flere spændende muligheder. Cava-fliserne kan nemlig bruges til at skabe kreative løsninger i alt lige fra badeværelse og køkken til entré eller spisestue. Her er de mønstrede fliser fleksible og kan anvendes til at beklæde både gulve, vægge og trapper – både ude og inde – samt møbler som eksempelvis bordplader, da de har en jævn overflade.

Cava-fliserne er ligeledes velegnede til eksempelvis trappeforkanter og sokler, da flisens farve går igennem hele flisen i stedet for blot at være et print på overfladen, som fliser oftest har. På den måde er det muligt at bevare mønsteret, hvis flisen skal anvendes til andet end gulv og vægge. Den nye flise fås i beige og forskellige farver af grå. Desuden findes den med forskellige overflader og størrelser, som giver forskellige udtryk alt efter ønske og behov.

Læs mere om Mosaikhjørnet her, tlf. 43 63 39 00.