McDonald’s udvider markant i Danmark

Annonce – Dato 17 Feb 2022

Mosaikhjørnet leverer fliser til fastfoodkæde som aldrig før.

Mosaikhjørnet leverer fliser til fastfoodkæde som aldrig før

De seneste 15 år har Mosaikhjørnet været fast leverandør til McDonald’s i Danmark og står således for at levere fliser til fastfoodkædens restauranter herhjemme. Antallet af nye restauranter er for alvor vokset de seneste fire år, og det har skabt travlhed hos Mosaikhjørnet, som alene i 2021 leverede fliser til seks nye McDonald’s-restauranter. Fastfoodkæden har i dag 94 restauranter fordelt over hele landet, hvor fliser fra Mosaikhjørnet spiller en væsentlig rolle.

20 nye restauranter på vej

De seneste fire år har antallet af fliseleverancer dog for alvor taget fart. Inden 2025 har McDonald’s nemlig en ambition om at åbne hele 20 nye restauranter her i landet. Alene sidste år åbnede fastfoodkæden således seks nye restauranter – senest i Aarup på Fyn, som også har fliser leveret af Mosaikhjørnet:

Vi er meget glade for og ikke mindst stolte over vores mangeårige samarbejde med McDonald’s, som er et verdensomspændende og respekteret brand, som vi alle i både ind- og udland har et kendskab til. Det er derfor også en enormt spændende samarbejdspartner, der stiller høje krav til kvalitet, design og service”, lyder det fra projektchef i Mosaikhjørnet Klaus Byberg.

Mosaikhjørnet har i 15 år været fast leverandør til McDonald's i Danmark

Fliser i alle størrelser, farver og udtryk

For at skabe en rød tråd på tværs af McDonald’s’ restauranter udvælges design og interiør ud fra et katalog, der indeholder en række forskellige stilarter, også kaldet decor designs. Hvert design rummer forudbestemte farver, møbler, materialer og herunder også restaurantens flisetyper:

Vores designs bliver løbende opdateret, men vi har nok mellem 10 og 12 at vælge i mellem. Kigger vi på fliserne, så bliver de hovedsageligt lagt i gæsteområder, på lobbygulvet samt på toiletterne. Vi anvender fliser i alle størrelser, farver og udtryk – fra hvide, sorte og terrazzo til de mere rå træ- eller betonlook. Vi stiller samtidig høje krav til kvaliteten, som vi forventer er helt i top”, fortæller Kenneth Vorbeck, der er senior construction manager hos Food Folk Danmark med ansvar for styringen af McDonald’s byggeprojekter her i landet, og fortsætter:

Vores fliseordrer ligger typisk på mellem 400 og 500 kvadratmeter, men det afhænger langt hen ad vejen af decor designet samt byggeprojektets natur. Nyetablerede restauranter placeres nemlig ikke kun i nybyg, men også ofte i eksisterende lokaler. Det gælder i særdeleshed i byområder som for eksempel vores nye restaurant på Fisketorvet i København, der åbnede 2021. Herudover opdaterer vi også løbende vores eksisterende restaurantflåde med nye decor designs, hvor der også er behov for nye fliser”.

Decor designs stiller store krav til leverandøren

Der stilles således høje krav til McDonald’s’ byggeleverandører, som udover at kunne levere ind til de mange nye restauranter og have et bredt udvalg til fastfoodkædens forskellige decor designs, samtidig skal yde et højt serviceniveau:

Service og leveringsikkerhed har høj prioritet for os – hvis ikke det er den højeste prioritet. Vi skal nemlig være sikre på, at fliserne altid når frem i rette tid, og at tilbudsgivning, levering og dialog med franchisetageren og andre leverandører forløber så gnidningsfrit som overhovedet muligt”, forklarer Kenneth Vorbeck, der fremhæver Mosaikhjørnet som et skoleeksempel på en velvalgt leverandør:

Vores mangeårige samarbejde taler jo næsten for sig selv. Vi kender jo efterhånden hinanden så godt, at vi somme tider blot skal opgive decor designet, og så klarer Mosaikhjørnet resten i direkte dialog med entreprenøren. De er nemlig rigtig dygtige til at finde de rette klinker til vores decor designs, og så har de desuden et stort lager her i Danmark i tilfælde af reparation af skader”, slutter han.

Mosaikhjørnet, fliser i alle størrelser, farver og udtryk

Firmaprofil

Mosaikhjørnet er en dansk, familieejet virksomhed med mere end 58 års erfaring inden for fliser og klinker til både indretning af private hjem og til restauranter, skoler, hoteller, butikker, større boligbyggerier og stort set alle typer af formål uanset kompleksitet og størrelse. Mosaikhjørnet yder professionel rådgivning og er sparringspartner og leverandør af kvalitetsløsninger til mange innovative byggeprojekter i Danmark. Mosaikhjørnet har butikker i Glostrup, Brønshøj og Aalborg og beskæftiger aktuelt ca. 30 medarbejdere.

Få yderligere information om fliser og klinker fra Mosaikhjørnet her, tlf. 23 69 90 58 (projektchef Klaus Byberg) og e-mail: kby@mosaikhjornet.dk