Bredt produktudvalg indenfor Vibrations- og støjdæmpningsmaterialer
For at forhindre at unødig støj og vibrationer forplantede sig fra forbrændingsanlægget til de 9 etager med administrationslokaler, valgte de rådgivende ingeniører i samarbejde med IAC Acoustics, at etablere flydende gulve i alle etager i administrationsdelen af byggeriet.
Med klodser af VIKACELL 400 kunne IAC garantere en vibrationsdæmpning ned til 10Hz. På grund af varierende gulvbelastninger, blev gulvet opbygget af VIKACELL klodser i to forskellige højder, således at ved stor belastning bliver vægten fordelt på et større areal VIKACELL end ved udelukkende statisk belastning. Over VIKACELL klodserne blev der udlagt krydsfinerplader og plastfolie, hvorefter der blev støbt et betongulv.
Løsningen betyder at medarbejderne i administrationen kan arbejde uforstyrret uden gener fra forbrændingsanlægget i form af støj og vibrationer.