Skolen Atuarfik Inussuk i Nuuk er et vartegn, der fortæller en historie om barnet i centrum for skolebyggeriet, om at bygge en 'landsby' med plads til mennesker, både inde i bygningerne og i rummet mellem husene.
Fakta om projektet
Bygherre: Kommuneqarfik Sermersooq
Arkitekt: KHR
Kunde: Istak
Foto: Malu Mørch / Privat
Brandcertificering: B-s1,d0 for den fulde opbygning
Nuuks nye skole, Atuarfik Inussuk, er designet som både et læringsmiljø og et samlingssted for byen. Skolen fungerer som et vartegn, hvor barnet står i centrum, og hvor bygninger og udearealer skaber en levende “landsby”.
“Det arkitektoniske udtryk er inspireret af den allestedsnærværende grønlandske natur. Bygningens tage er formet efter klippelandskabet og fremstår i silhuet mod himlen, som bjergenes konturer.” udtaler Morten Nøhr Frandsen, arkitekt og associeret partner.
Arkitekturen trækker på Grønlands naturhistorie og prioriterer indeklima, dagslys og smukke rum, der fremmer trivsel og fællesskab.
Samtidig kombinerer skolen bæredygtighed, akustik, komfort og visuel identitet i ét gennemført gulvdesign. KHR Arkitekter, ved projektleder Morten Nøhr Frandsen har arbejdet med Marmoleum i farverne Barbados, Silver Shadow og Rose 3263 for at understøtte aktiviteter, wayfinding og elevernes energi. Marmoleum Decibel reducerer trinlyd med op til 18 dB og skaber et roligt læringsmiljø.
Aturafik Inussuk er for skolebørn fra børnehaveklasse til udskoling, og daginstitutionen, Naasut med plads til 120 børn, ligger i direkte forbindelse med skolen, så der i alt er plads til cirka 1300 børn. Alligevel har børnene, takket være de enkelte skolehuse og en gennemtænkt indretning, en tryg og overskuelig ramme uanset alderstrin.
Barnet vokser fra den beskyttede lille verden i daginstitutionen til større frihed, ansvar og udsyn, indtil de til sidst slutter på toppen af skolen med udsigt over byen - klar til at indtage verden.
Skolen er samtidig et samlingssted for byen, hvor områdets borgere kan komme hinanden ved også i de mange kolde måneder, hvor det er svært at mødes udenfor.
Få alle detaljer om dette projekt med abonnement hos
Tilbygning | Hjørring | 17 Mio.kr
Tilbygning af idræt & fritid i Hjørring på 3 etager . Selve byggeriet er påbe...
Produkt: LINOLEUM
Produkt: LINOLEUM
Produkt: ALLURA DESIGN VINYLFLISER - LVT