Annonce – Dato 11 sep 2026
Iris-armaturer og ZEN-tilbehør giver køkken og bad et markant visuelt løft uden omfattende totalrenovering.

Renovering af køkken og badeværelse betyder ikke nødvendig tilbundsgående og dyr totalentreprise. Man kan komme langt og påvirke rummets sjæl og miljø med mindre, kvalitative tiltag. Armaturer, brusesystemer, greb, kroge og andet tilbehør fylder måske kun lidt i rummet, men de lækre detaljer har stor betydning for helhedsindtrykket.
Med Damixas produktserier ZEN og Iris kan få, velvalgte elementer skabe et mere sammenhængende og nutidigt udtryk i både private boliger og på arbejdspladser. ZEN-tilbehøret tager udgangspunkt i enkelhed og sammenhæng, mens Iris-armaturerne udgør slanke vandhaner og brusesystemer, der med et afbalanceret formsprog og solide mekaniske egenskaber leverer på både æstetikken og funktionaliteten.
“Kombinationen af ZEN-tilbehøret og Iris-armaturerne gør det enkelt at forandre et eksisterende badeværelse eller køkkens samlede udtryk. Og med armaturer og tilbehør fra samme producent, sikrer man ikke bare designmæssig sammenhæng, men også præcis de samme farvenuancer,” forklarer Henrik Holst Haislund, der er Go To Market Manager hos FM Mattsson, som forhandler Damixa.

Med Iris har Damixa og designer Jakob Wagner udforsket det essentielle. Hvad sker der, når man skærer alt det overflødige væk – og kun lader det stå tilbage, der virkelig betyder noget? Resultatet er Damixas hidtil slankeste serie af armaturer. En stilfærdig, minimalistisk produktserie, der alligevel er rig på detaljer og identitet, og som falder naturligt ind i både moderne og klassiske hjem.
Inspireret af de gamle vandpumper giver tuden et diskret nik til fortiden, mens alt andet peger fremad. Hver kant, overflade og bevægelse bygger på en minimalistisk tilgang og er skabt til lang levetid.
”Vi har ønsket at skabe en serie af armaturer, som er æstetisk smukke, ekstremt enkle, og som ligger helt i top, hvad angår funktionalitet. Håndvaskarmatur, køkkenarmatur, brusesystem, indbygget eller ej; Iris er gennemført i alle aspekter og kan løfte ethvert badeværelse og køkken,” fortæller Henrik Holst Haislund.
Iris fås i syv robuste overflader, som er behandlet med avancerede belægninger, der modstår fingeraftryk, ridser og daglig slidpåvirkning. Samtidig er Iris udviklet med lang levetid for øje, idet alle indre dele kan udskiftes. Dertil er materialerne udvalgt, så armaturerne kan vedligeholdes og genanvendes over tid – et vigtigt parameter i renoveringsprojekter med fokus på ressourceforbrug og livscyklus.


Parallelt med Iris har Damixa lanceret ZEN, som er en komplet serie af tilbehør til køkken, bad og toilet. Serien omfatter alt fra greb og kroge til toiletbørsteholdere og er designet med samme æstetik og overflader som Iris-armaturerne. Resultatet er visuel sammenhæng og ro – i hver enkelt rum og på tværs af boligen.
“ZEN gør det enkelt at skabe ét samlet udtryk, og den visuelle korrespondance med Iris-armaturerne, sikrer designmæssig sammenhæng og højt visuelt niveau, når vi renoverer køkken og bad,” forklarer Henrik Holst Haislund.
ZEN fås i syv nøje udvalgte overflader – fra klassisk Krom til varme metaller som Børstet Bronze og den mørke Børstet Grafitgrå. De PVD-behandlede varianter er særligt slidstærke og modstandsdygtige over for ridser, misfarvning og fingeraftryk. Det gør serien velegnet til renovering af både private boliger og til toiletter, badeværelser og køkkener, som anvendes meget og af mange, f.eks. på arbejdspladser og skoler.
ZEN er ikke bare smukt design; produktseriens komponenter er nemme at montere med enten skruer eller lim, hvor det sidste gør det muligt at undgå boring i fliser og vægge.
Udv.renovering | Valby | 10 mio.kr
Udv.renovering af skole 0-10, klasse i Valby på 4 etager . Selve byggeriet er...
Produkt: Køkkenarmaturer
København S
Den københavnske børneinstitution FS Rosa på Amager har de sidste 2 år reduce...
Produkt: Elektroniske armaturer