Annonce – Dato 21 Apr 2026
Indeklimaet i moderne byggeri er blevet mere komplekst.
Store glaspartier giver masser af dagslys – og kan også skabe varmebelastning og blænding. Åbne rum giver fleksibilitet – og stiller større krav til akustikken. Samtidig skal tekniske installationer, æstetik og energioptimering spille sammen.
Derfor opstår gode indeklimaløsninger sjældent tilfældigt. De kræver erfaring og en helhedsforståelse af, hvordan loft, solafskærmning, lys, temperatur og akustik påvirker hinanden.
Hos MRAS arbejder vi netop i det krydsfelt.

I mange projekter handler det ikke kun om at vælge et loft eller en solafskærmning. Det handler om at sikre, at løsningen understøtter bygningens samlede indeklima.
“Vi bliver ofte involveret i projekter, hvor der er mange tekniske hensyn, der skal spille sammen,” fortæller Peter Gjerløff. “Her handler vores rolle i høj grad om rådgivning og om at finde løsninger, hvor alle parametre fungerer sammen.”
Ambitionerne i byggeprojekter er ofte høje, og det er en vigtig drivkraft i branchen. Men ambitioner skal også kunne fungere i praksis. Derfor er rådgivning en central del af MRAS’ arbejde. Nogle gange betyder det også, at en idé skal udfordres. “Med erfaring følger ansvar,” siger Peter. “Nogle gange er det mest professionelle, vi kan gøre at sige, at noget ikke kommer til at fungere og forklare hvorfor. Det kræver faglig tyngde, men det sikrer ofte et bedre projekt.”
Hos MRAS bygger rådgivningen på dokumenteret viden om materialer, konstruktioner, indeklima og funktion. Medarbejderne har tilsammen mere end 90 års erfaring i branchen, og den erfaring er med til at sikre indeklimaløsninger, der holder – også når bygningen tages i brug.

Når arkitekter og bygherrer vælger MRAS igen til projekter, hvor indeklima, funktion og æstetik skal hænge sammen, ser virksomheden det som et resultat af den måde, projekterne bliver løst på.
Gode indeklimaløsninger opstår nemlig sjældent isoleret. De udvikles i tæt dialog mellem arkitekter, rådgivere, entreprenører og specialister. Jo tidligere de tekniske sammenhænge bliver tænkt ind i projektet, jo større er muligheden for at skabe løsninger, hvor dagslys, temperatur, akustik og energiforbrug spiller sammen.

Hos MRAS er ambitionen ikke blot at levere produkter men at bidrage til indeklimaløsninger, der fungerer for dem der skal arbejde, lære eller opholde sig i bygningen. Det handler om trivsel, produktivitet, energiforbrug og bygningens samlede kvalitet.
”Derfor kræver fremtidens byggeri i endnu højere grad gennemtænkte løsninger, hvor indeklima, arkitektur og teknik arbejder sammen,” siger Peter. ”Det er netop i det samspil, vi ønsker at bidrage med erfaring, faglighed og en tilgang, hvor løsningen altid skal fungere i praksis.”
Læs mere på mras.dk.