Designflader i bæredygtig lerpuds fra Clayworks

Dato: 12 jan 2021

Lerpuds fra Clayworks er skabt af en helt særlig blanding af ubrændt ler, mineraler og pigmenter. Det kan påføres i forskellige teksturer, dybder og tykkelser, og det kan fx udføres i et tonalt mønster, der forbedrer rummets akustik.

Designflader i bæredygtig lerpuds fra Clayworks Clayworks lerpuds giver vægge og lofter et organisk og eksklusivt look

Stærke fordele

Clayworks er således mere end blot lækkert design til overflader, og det har yderligere en række gode egenskaber: det sikrer et sundt indeklima, det er isolerende, det er miljø- og allergivenligt, og kan mindske risikoen for virussmitte. Smitte minimeres således, når luftfugtigheden er under 60 procent – og det kan Clayworks’ lerpuds sikre.

Clayworks er genanvendeligt og komposterbart, og den unikke blanding er helt uden giftige ingredienser og syntetiske stoffer. Det har opnået miljøvaredeklarationen EPD, der betyder fuld åbenhed, da deklarationen viser produktets fulde miljøpåvirkning i hvert led af dets livscyklus.

Det bæredygtige lerpuds kan måske lyde meget jord-, sand- og terrakotta-farvet, men blandingens pigmenter gør, at det kan fås i hele 88 forskellige farver.

Dulong og surfaced

Eftertragtet designudtryk

Surfaced a/s er både forhandler og udførende installatør af Clayworks med sit team af specialiserede håndværkere. De har netop udført et større arbejde med lerpuds for smykkebrandet Dulong Fine Jewellery, der i samarbejde med arkitekterne fra Norm Architects havde engageret Surfaced a/s til at beklæde vægge og lofter i deres nye flagskibsbutik i København.

Dulong er ikke det eneste luksusbrand, der er glade for det eksklusive udtryk. Der er således lerpuds fra Clayworks på væggene i blandt andet Aesop-butikken på Duke of York Square i London, Sticks & Sushis restaurant i London og modehuset All Saints butik i Manchester.

Clayworks er dog ikke alene tiltænkt virksomheder, butikker, caféer og lignende – lerpuds er naturligvis også i den grad anvendeligt i private hjem, og udbredelsen vil være stigende grundet de mange gode egenskaber og bæredygtigheden.

Besøg Clayworks website.

Brochurer og dokumentation findes her.

Artikel vedr. lerpuds og relativ luftfugtighed

lerpuds fra Clayworks, surfaced

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår