DBI’s digitale platform forenkler brug af vejledning og bilag til BR18

Annonce – Dato 16 sep 2021

Få overblik, nemmere arbejdsgange og hurtigere svar på dine spørgsmål.

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk institut, digitale platform

‘Brandsikring af byggeri’ er DBI’s digitale platform, som findes på digital.brandogsikring.dk. Den indeholder bl.a. digitale udgaver af kapitel 1-8 og tilhørende bilag 1-16 til BR18’s vejledning om brand. Platformen giver bedre overblik og gør det nemmere at arbejde med indholdet.

- Vejledningerne ligger på Bolig- og Planstyrelsens hjemmeside. Men de er opdelt i anvendelseskategorier og er svære at arbejde med, hvis en bygning indeholder flere anvendelseskategorier – som f.eks. bolig og forsamlingslokaler. Der er ’Brandsikring af byggeri’ meget nemmere at arbejde med, siger Claus Langhoff, der er projektleder hos DBI.

Desuden indeholder platformen skabeloner og værktøjer til bestemmelse af anvendelseskategori, risikoklasse og brandklasse.

DBI - Dansk Brand- og Sikringsteknisk, digital værktøjskasse

Hurtigere overblik og bedre vidensdeling

Platformen har en god søgefunktion, der bl.a. kan søge i samtlige bilag på én gang, eller i de bilag, man ønsker. På den måde kan man hurtigt få et overblik over, hvilke afsnit og sammenhænge søgeordet indgår i, og hvad forskellen evt. er fra kategori til kategori.

- Herudover kan man tilføje sine egne noter direkte i de enkelte afsnit og dele dem med sine kolleger. Det gør det nemmere at vidensdele og opsamle erfaringer på tegnestuen, ikke mindst i opstartsfasen, hvor der typisk finder en faglig diskussion sted om tolkningen af vejledninger og bilag i forhold til et aktuelt projekt, siger Claus Langhoff.

DBI - Dansk Brand- og sikringsteknisk institut, brandsikring

En digital værktøjskasse

Ud over de 16 bilag og Kapitel 5 fra den generelle vejledning vil yderligere bilag og kapitler fra vejledningen løbende blive lagt på platformen.

- Løsningen er samtidig bygget på en måde, så den kan agere platform for fremtidige digitale værktøjer, som DBI udvikler. Dermed kan den på sigt blive en digital værktøjskasse for brugerne, siger Claus Langhoff.

’Brandsikring af byggeri’-platformen er frit tilgængelig og kræver kun, at man opretter en bruger. Læs mere, og klik ind på platformen.