Byggeri med lang levetid

Annonce – Dato 18 nov 2025

Kalk, mursten og potentialet for CO₂-reduktion.

Kalk, mursten og potentialet for CO2-reduktion

Jeg har de sidste 10 år deltaget på messer, kurser, folkemøder og masser af debatter, hvor vi snakker om at genbruge mursten. Alligevel bliver ca. 95 % af de bygninger, vi bygger, opmuret i cement, så vi ikke kan skille sten fra mørtel og genbruge dem.

Er det overhovedet interessant at tale om?
Ja, det mener jeg.

Potentialet for genbrugssten

Byggeriet står for ca. 30 % af den samlede mængde affald og ca. 40 % af energiforbruget. Potentialet for genbrugssten er ca. 50 millioner sten. I dag genbruger vi ca. 7-8 millioner sten.
Hvis vi ikke begynder at mure op i kalkmørtel, kan vi glemme alt om at genbruge de mursten, og potentialet vil blive mindre.

Genbrug af kalk

Indtil 1960 murede vi i kalkmørtler, der kan genbruges. Det, der er bygget efter 1960, kan vi ikke genbruge, da det er bygget med cement. Kalk kan indgå i både det tekniske og biologiske kredsløb. Det vil sige at vi kan genbruge det i en ny mørtel, og man kan også sprede det ud på grøntsager og få dem til at gro bedre.

Loven om beregning af CO₂ på byggematerialer på 50 år ved nybyggeri

Når vi bygger nyt hus vægtes:

Pris, ikke kvalitet
CO₂, ikke holdbarhed

Vi giver huset en udløbsdato på 50 år, når det skal beregnes. Hvilket forstørrer pris og CO₂ endnu mere. men vi skal vel ikke til at designe huse til kun at holde i 50 år?

Prismæssigt snakker vi om, at et parcelhus bygget med kalkmørtel frem for cement koster 0 - 3.500 kr. mere (det er det samme som en køkkenlåge).

Hvis vi ikke snakker bæredygtighed og holdbarhed i samme sætning, giver det overhovedet ikke mening at snakke bæredygtigt.

Genbrug af kalk

Lette og ikke-holdbare produkter favoriseres

Når vi beregner byggematerialers holdbarhed til 50 år, favoriserer vi de lette og ikke-holdbare produkter. På en facade med mursten og kalkmørtel er vedligeholdelsesplanen, at om 100 år kradser du fuger ud og omfuger. På en træfacade skal du male hver 3-5 år, hvis den skal holde i 40 år. Så holder den heller ikke længere.

Så når vi regner på en holdbarhed på 50 år for et murstenshus så er det sådan, at hvis vi i stedet regner den på 100 år, så er CO₂´en halveret. Det ældste hus i Køge er bygget i 1527, et lille byhus i bindingsværk og munkesten (en stor mursten). Der er garanteret tale om genbrugssten, så vi står overfor et meget lavt CO₂.

Vi skal nok tænke over, om vi skal bygge nyt eller renovere og bygge videre på det der er, i stedet for at rive alt ned og bygge nyt med et markant højere CO₂-forbrug.

Skal vi bygge noget der skal stå i mange år, så skal vi bygge i mursten og kalkmørtel.

Spar 20 % CO₂ ved ombygning

Jeg har en tanke om hvordan man kan spare 20 % CO₂ i et hus man ombygger.

I dag, hvis der skal bygges en etage mere på et hus, skal en ingeniør regne på det. Da ingeniøren står for ansvaret, ganger han med 10, måske 50. Hvis vi har brug for en stolpe på 10 cm i diameter, får vi en på 50 cm. Da det er ingeniørens ansvar, hvis huset falder sammen, ganger han med 50.

Hvis vi sætter en fond ind, og hvis ingeniøren regner på den rigtige måde og noget går galt, så betaler fonden. På den måde propper vi ikke tonsvis af jern i et hus der har stået i 100 år.

Spar 20% CO2 ved ombygning