Annonce – Dato 21 okt 2025
Systematisk optimering af byggeri viser, hvad beton kan.
Kan man opnå en lav LCA – og stadig bygge med betonelementer? Svaret er ja. Det nye boligbyggeri Nærheden NH6, også kaldet Elmen, viser vejen. Med en samlet LCA på 5,8 kg CO₂e/m²/år er projektet et pejlemærke for, hvordan beton stadig kan spille en central rolle i byggerier i 2027 og 2029.
Allerede i projekteringsfasen satte bygherre FB Gruppen og styringsentreprenør Ingcon barren højt: målet var et klimaaftryk på 6,55 kg CO₂e/m²/år (med de tidligere emissionsfaktorer) – og gerne lavere. For at nå dertil blev konstruktionerne minutiøst gennemgået og materialevalgene optimeret.
Resultatet er opnået gennem systematisk CO₂-optimering af konstruktionerne. En vigtig del af løsningen blev en høj andel C20 elementer og letbetonelementer i både bærende og ikke bærende betonelementer uden at gå på kompromis med hverken styrke, funktion eller levetid. Samtidig blev cementindholdet reduceret i de bærende konstruktioner, og alle betonelementer blev produceret som det vi tidligere kaldte LCC-elementer, men som i dag er vores standardelementer. Projektet Nærheden NH6 opnåede et LCA-resultat på 6,0 kg CO₂e/m²/år – hvilket svarer til 5,8 kg CO₂e/m²/år med de nye emissionsfaktorer fra 1. juli 2025.
For bygherre og rådgivere er pointen klar: det er muligt at DGNB certificere byggerier på højt niveau med betonelementer. DGNB handler ikke kun om ét parameter – men om balancen mellem miljømæssig, økonomisk og sociokulturel kvalitet. Her står betonen stærkt.
Nærheden 6 viser også vigtigheden af at bruge de rigtige data. Med produkt EPD’er og præcis dokumentation bliver CO₂-niveauet for betonelementer tydeliggjort. Det ændrer billedet, når man sammenligner med andre materialer og understøtter et reelt og retvisende beslutningsgrundlag.
Byggeriet er et godt eksempel på, hvordan tidlig dialog og tæt samarbejde mellem bygherre, entreprenør, rådgiver og leverandør kan føre til konkrete resultater. Ved at udfordre standardløsninger og vælge optimerede betonelementer er det lykkedes at skubbe byggeriets klimaaftryk markant ned – og samtidig sikre en langtidsholdbar konstruktion.
Nærheden NH6 rummer 123 lejligheder i fem etager med kælder samt ni rækkehuse i to plan. Arkitektonisk fremstår byggeriet med en klassisk kombination af bagmur i beton, isolering og teglfacade – men bag det flotte murværk ligger de optimerede løsninger, der tilsammen skabte det flotte resultat på 5,8 kg CO₂e/m²/år. Byggeriet er præcertificeret med DGNB Platin, manual 2023 (Nærheden 6 | Rådet for Bæredygtigt Byggeri).
Projektet er et referencebyggeri, der viser, hvordan man med kendte materialer og dokumenterede metoder kan nå resultater i forhold til de forventede klimakrav i Bygningsreglementet i både 2027 og 2029 og sender et klart signal: Fremtidens DGNB-certificerede byggeri kan godt være skabt med beton. Det handler om at bruge materialet klogt, dokumentere præstationerne og trække på den erfaring, som byggeindustrien allerede har opbygget.
Klik ind og bestil vores DGNB-manual 2025 for betonelementer her. Den udkommer ultimo oktober 2025.
Nybygning | Kastrup | 566 mio.kr
Nybygning af hotel/motel i Kastrup med 357 lejligheder på 11 etager hvor den ...
Produkt: Betonelementer: Bolig og domicil
Produkt: Byggesystemer: Arena og P-hus