75 tons tunge søjler krævede særlige samlingsløsninger

Annonce – Dato 10 sep 2026

Peikko bidrager til det nye stadion i Aarhus med boltede samlinger

Byggeriet af det nye stadion i Aarhus’ Kongelunden nåede i august en vigtig milepæl med rejsegilde. Når stadion efter planen står klar i marts 2027, bliver de markante hovedsøjler et af de mest synlige elementer i arkitekturen – og samtidig et af de konstruktionselementer, der har stillet særligt store krav til produktion, transport og montage.

Søjlerne er en central del af arkitekturen fra ZHA, tidligere Zaha Hadid Architects. Med en vægt på op til 75 tons og en bredde på op til syv meter i toppen opstod tidligt et afgørende spørgsmål: Kunne konstruktionerne overhovedet udføres som elementbyggeri?

Fra arkitektonisk idé til elementbyggeri

Peikko blev involveret allerede i tilbudsfasen, da en af de bydende elementfabrikker bad om sparring på mulighederne for at realisere konstruktionen med betonelementer. Boltede samlinger var tænkt ind i de tidlige skitser, og Peikko bidrog med teknisk sparring, eftervisninger og projekttilpassede detaljer til samlingerne.

Løsningerne skulle ikke alene kunne optage kræfterne i konstruktionen. De skulle også fungere i praksis gennem hele processen fra elementproduktion til montage på byggepladsen.

Arbejdet er sket i tæt dialog med blandt andre SWECO, A. Enggaard, Dan-Element og Spæncom. Peikko Danmark har desuden trukket på erfaring fra kolleger i Tyskland, som har arbejdet med samlingsløsninger til andre stadionprojekter.

Løsninger til hovedtribune og facade

Peikkos bidrag omfatter også løsninger til hovedtribunen, hvor der er leveret DELTABEAM® Kompositbjælker og PETRA® Udvekslingsbjælker samt projekttilpassede samlingsdetaljer.

Til ophængning af træfacaderne mellem hovedsøjlerne er der anvendt THRELDA® Ankerplader. De gør det muligt at montere stålbjælkerne uden svejsning på byggepladsen, hvilket forenkler montagen i et projekt, hvor mange fag og leverancer skal koordineres.

Derudover indgår blandt andet SUMO® Vægsko, BOLDA® Søjlesko, COPRA® Gevindmuffeankre og HULCO® Højstyrke Ankerbolte i projektet.

Fokus på løsninger, der fungerer i praksis

Det nye stadion får plads til cirka 24.000 tilskuere. For Peikko har opgaven især handlet om at omsætte de arkitektoniske og konstruktive krav til løsninger, der kan produceres, transporteres og monteres i praksis.

Læs mere og se billeder i referencen: Aarhus Stadion, Aarhus, Danmark | Peikko Danmark