Annonce – Dato 9 jun 2026
Effektiv byggeproces med DELTABEAM® Kompositbjælker og ATLANT® Kompositsøjler
GF Forsikrings nye hovedkontor i Cortex Park i Odense står færdigt som et moderne domicil med plads til op mod 600 medarbejdere. Til byggeriet har Peikko leveret en samlet konstruktionsløsning med DELTABEAM® Frame som består af: DELTABEAM® Kompositbjælker og ATLANT® Søjler, som har bidraget til en effektiv byggeproces, præcis montage og færre tilpasninger på byggepladsen.

Projektet er realiseret i samarbejde mellem Raundahl & Moesby som totalentreprenør, AP Ejendomme som investor og GF Forsikring som bygherre og bruger. Bygningen er certificeret til DGNB Guld og rummer blandt andet åbne kontorarealer, et stort centralt atrium, tagterrasse, parkeringskælder og et innovation lab til workshops, kurser og udviklingsaktiviteter.
Peikkos leverance omfattede 454 DELTABEAM® Kompositbjælker og 102 ATLANT® Søjler – svarende til i alt 3.000 meter bjælker og 900 meter søjler. Ved at samle både bjælker og søjler hos én samarbejdspartner blev behovet for flere leverandører reduceret, samtidig med at koordineringen mellem projektets parter blev enklere.

DELTABEAM® Kompositbjælker er udviklet til at blive integreret i etagekonstruktionen og kan bidrage til slanke dækløsninger, lange spænd og fleksible planløsninger. I GF Forsikrings nye domicil har løsningen understøttet ønsket om fleksible kontorarealer og store fællesområder.
ATLANT® Kompositsøjler har en høj bæreevne og giver mulighed for slanke søjledimensioner. Sammen med DELTABEAM® indgik de som en koordineret løsning, der kunne tilpasses projektets geometri og montageforløb.
En væsentlig del af projektet var den digitale projektering. Peikko udarbejdede en detaljeret 3D-model, som gjorde det muligt at afstemme leverancen med rådgivere og øvrige leverandører, inden elementerne gik i produktion. Potentielle kollisioner blev identificeret og løst digitalt, frem for at skabe forsinkelser eller ekstraarbejde på byggepladsen.
Resultatet var en montage, hvor elementerne passede præcist som planlagt. Tilpasninger på byggepladsen udgjorde under 0,15 procent af den samlede leverancesum, hvilket bidrog til færre fejl, tidsbesparelser og en mere smidig udførelse for entreprenøren.

Hos Raundahl & Moesby fremhæves især projekteringen og samarbejdet med Peikko som en vigtig del af projektforløbet.
– Valget af Peikko til dette projekt var det helt rigtige. Projekteringen, samarbejdet og leveringen har været til et 12-tal. Niveauet for projekteringen har været ekstremt proaktivt, og alle henvendelser er blevet besvaret hurtigt og kompetent, siger Martin B. Nielsen, projektchef hos Raundahl & Moesby.