Woodconstruction leverer bærende konstruktioner i CLT (Cross Laminated Timber) til projekter, hvor der er behov for effektive og præcise løsninger i træ. CLT egner sig særligt til etagebyggeri, skoler, kontor og boligprojekter, hvor der stilles krav til både bygbarhed, montagehastighed og finish. Vi arbejder med CLT fra tidlig fase til færdig montage og bidrager med sparring, projektering, levering og udførelse. Vores fokus er at sikre, at konstruktionen fungerer i praksis – ikke kun på tegningen.
Ved at koble projektering og montage reducerer vi risiko for fejl og sikrer en effektiv byggeproces med høj grad af præfabrikation og kort byggetid.