Vikingehallen Sagnlandet i Roskilde er en stor opgave for TræfiberDanmark

Annonce – Dato 5 sep 2019

Sagnlandet er et ambitiøst byggeri hvor der bl.a. opføres en stor vikingehal på 60 x 15 meter med et karakteristisk buet tag. Bygningen rager 11 meter op i landskabet og er under hele byggeriet inddækket. Både vægge og tag bliver isoleret med træfiberbaseret isolering fra TræfiberDanmark ApS. (TFDK).

TFDK Vindspærreplade, TFDK Flexmåtte, rå vægkonstruktion

Den rå vægkonstruktion set indefra. Man er ved at montere en 22mm TFDK Vindspærreplade, som suppleres med en 95mm TFDK Flexmåtte, inden der afsluttes med en Intello dampbremse og tilsvarende inderbeklædning i svære egetræsplanker.

Væggene laves som en sandwichkonstruktion, hvor inder- og ydervægge er bygget op af svære egetræsplanker. I mellemrummet ligger en 22 mm TFDK Vindspærreplade, en 95mm TFDK Flexmåtte og en Intello dampbremse – ligeledes leveret af TFDK.

Tagkonstruktionen er med synlige spær indvendig, så det er isoleret udvendigt med træfiberbaseret isolering. Først er der sømmet egetræsbrædder på oversiden af spærene. Disse dækkes af en lyddug. En leder skrues på spærene og mellemrummene fyldes med isolering. Herefter lægges en Intello dampbremse og oven på den lægges en 140 mm TFDK Mellemisoleringsplade med fer og not. Den suppleres med en 35 mm TFDK Undertags- og vindspærreplade. Afslutningsvis påskrues en kraftig afstandsliste, som der lægtes på. Taget beklædes yderst med egetræsspåner.

Det er en opgave, hvor TFDK leverer al den træfiberbaserede isolering, tilbehør i form af dampbremse, tape og skruer. Firmaet har yderligere bistået i uddannelse af håndværkere og skrueberegninger for fastgørelse af tagisoleringen gennem mere end 200 mm isoleringsmateriale og ledere. Det er nemlig ikke lige meget hvor, og i hvilken vinkel, skruerne monteres.

Sagnlandet forventes at stå færdigt for offentligheden i Sommeren – 2019

En TFDK 35mm TFDK Undertags- og vindspærreplade

Taget på bygningen isoleres udenpå konstruktionen, da spærene er synlige på indersiden. Her ses tydeligt den 140mm TFDK Mellemisoleringsplade, der dækkes med en TFDK 35mm Undertags- og vindspærreplade. TFDK udarbejder skrueberegninger for bygherre.

TræfiberDanmark er grossist inden for træfiberbaserede byggematerialer og tilbehør til samme. Produkterne anvendes i alle slags byggeri, hvor hensynet til miljøet tages i betragtning. Firmaet forhandler træfiberbaserede byggeprodukter, og har sideløbende vigtige opgaver, hvor de rådgiver arkitekter og bygherrer i projekterings- og byggefasen.

TFDK Mellemisoleringsplade fra Træfiber Danmark

Her ses hele taget, der strækker sig over 60 x 15 meter.

Yderligere oplysninger hos: Simon Fjord info@traefiberdanmark.dk