Annonce – Dato 25 nov 2025
Dokumenterede løsninger til brandsikring af ventilerede facader.

I det DGNB-certificerede boligområde Thorasdal i Hinnerup, opført af AL2Bolig, har brandsikkerheden bag facaden spillet en central rolle. Her har Constructias hulrumsbarrierer RH og RV bidraget til at sikre, at ventilationshulrummene bag de falsede stålpladefacader opdeles korrekt og kontrollerer brandspredningen – uden at ventilationsfunktionen begrænses.
Projektet omfatter 75 moderne familieboliger, hvor kvalitet, dokumentation og lang levetid har været nøgleord fra start. Thorasdal er et eksempel på, hvordan moderne byggeri kan forene arkitektonisk frihed med teknisk ansvarlighed, hvor selv de skjulte detaljer spiller en afgørende rolle for sikkerheden.
“For os er det afgørende, at brandsikringen ikke blev et kompromis mellem sikkerhed og æstetik. Med Constructias løsning fik vi dokumenteret brandsikkerhed, der går hånd i hånd med den arkitektoniske kvalitet. Det giver os som bygherre tryghed – både nu og i driftsfasen.”
– Allan Werge, direktør, AL2Bolig

Når der opstår brand i en bygning med ventileret facade, kan flammer og røg sprede sig hurtigt gennem hulrummet bag beklædningen. Det hulrum, som normalt sikrer fugtstyring og ventilation, kan pludselig blive en farlig brandvej.
Hos Constructia har man gjort netop denne udfordring til sin specialitet. Med RH og RV hulrumsbarrierer kontrolleres brandspredningen bag facaden, så brand og røg ikke kan bevæge sig mellem sektioner. Samtidig bevares ventilationen, og konstruktionen forbliver sund og holdbar.
“Mange fokuserer på facadens udtryk og materialer, men de skjulte detaljer bag den er mindst lige så vigtige,” fortæller Gardar Thorvardarson, indehaver af Constructia.

Constructia er ofte involveret i projekter, hvor der stilles særligt høje krav til brandsikkerhed og dokumentation. Med over 30 tilknyttede brandteknikere hjælper virksomheden rådgivere og entreprenører med at finde præcis den løsning, der passer til projektets brandstrategi og opbygning.
RH og RV hulrumsbarriererne er testet og dokumenteret efter europæiske standarder og har op til 120 minutters brandmodstand (EI 120). Produkterne er IFC-certificerede (IFCC 1712) og ledsaget af både LCA og EPD, som giver rådgivere og entreprenører et solidt grundlag for projektering og dokumentation.
Produkterne ligger forskrivningsparate på NBS Nordic, hvor tekniske data og beskrivelser nemt kan hentes direkte ind i projektmaterialet. Barriererne kan tilpasses alle typer af lette facader, uanset opbygning, og justeres til forskellige hulrumsbredder, så de passer præcist til projektets krav.
Montagen er enkel og kræver ikke specialværktøj, hvilket gør løsningen velegnet til både nybyggeri og renovering.
“Montagen af hulrumsbarriererne var enkel og effektiv. Vi kunne tilpasse dem direkte til facadeopbygningen uden tidskrævende justeringer, og det tekniske materiale fra Constructia gjorde processen overskuelig fra start til slut.”
– Mikkel Jakobsen, Projektleder, Erhverv og Bolig byg A/S
Selvom hulrumsbarrieren aldrig ses, har den enorm betydning for bygningens sikkerhed, holdbarhed og tryghed. Den forlænger konstruktionens levetid, beskytter bagvedliggende lag og gør det muligt at bygge smukt – uden at gå på kompromis med brandsikkerheden.
I takt med at ventilerede facader bliver stadig mere udbredte i moderne byggeri, bliver løsninger som RH og RV hulrumsbarrierer uundværlige. De viser, hvordan innovation bag facaden kan forhindre store konsekvenser, før de opstår.