Unikt facadeprofil i Cor-Ten stål

Annonce – Dato 14 sep 2016

Ruukki’s Design Cor-Ten S7 bølgeplader giver mange designmuligheder

Unikt facadeprofil i Cor-Ten stål

Unikt facadeprofil i Cor-Ten stål

Ruukki’s Design Cor-Ten S7 bølgeplader giver mange designmuligheder

AB Byggeprofiler A/S i Nørresundby introducerer nu den finske stålproducent Ruukki’s unikke facadeprofil Design Cor-Ten S7 der giver en levende og visuel facade med en patinering, der ændrer sig med tiden.

Vejrbestandige egenskaber og lav miljøbelastning

Takket være sin unikke kemiske sammensætning har det vejrbestandige Cor-Ten stål en betydelig bedre evne til at modstå atmosfærisk korrosion end lignende konstruktionsstål og kan anvendes til arkitektoniske opgaver uden yderligere overfladebehandling. Anvendelse af vejrbestandigt stål eliminerer dermed behovet for overfladebehandling både under produktion og anvendelse, hvilket reducerer miljøbelastningen og omkostningerne gennem hele produktets livscyklus.

Patineringen

Produktets vejrbestandighed beror på dets oxidlag, dvs. den patina, som dannes på ståloverfladen og som har lav syrepermeabilitet. Oxidlaget skabes når vejrbestandigt stål fugtes og tørres gentagne gange, under normale vejrforhold i løbet af 18-36 måneder. Patineringslaget er til at begynde med rødbrunt og bliver med tiden mørkere i tonen. I industrielle miljøer dannes patineringen hurtigere og mørkner mere end i renere miljøer fx på landet. Patineringslaget dannes derimod ikke, hvis ståloverfladen er permanent fugtig eller tilsmudset.

Dimensioner og perforering

Design Cor-ten S7-pladerne leveres i totalbredden 1169 mm i længder fra 200 til 3550 mm. De kan perforeres i 3 forskellige perforeringsgrader (10, 15 eller 30%), men også i forskellige mønstre.

Det giver mulighed for at lege med forskellige designs: logoer, billeder, bagvedliggende lys osv., der kan indgå i facaden eller som en del af indgangspartiet – kun fantasien sætter grænser.

Nærmere information: www.abbyggeprofiler.dk