Som den første nogensinde udviklede arkitekt og grundlægger af Unidrain, Claus Dyre, et lineært afløb til placering mod væggen. En løsning, som både udfordrede den traditionelle firkantede rist og samtidig åbnede dørene for en banebrydende måde at designe badeværelser. Siden er der kommet adskillige produkter til, og i dag står Un
Læs mere
Som den første nogensinde udviklede arkitekt og grundlægger af Unidrain, Claus Dyre, et lineært afløb til placering mod væggen. En løsning, som både udfordrede den traditionelle firkantede rist og samtidig åbnede dørene for en banebrydende måde at designe badeværelser. Siden er der kommet adskillige produkter til, og i dag står Unidrain som et designikon i det moderne badeværelse i hele verden.
- Det originale danske linjeafløb
- Mere end 1.000.000 afløb installeret på verdensplan
- Robust og sikkert design siden 2003
- Simpel og velkendt installation
Fundamentet for Unidrain blev lagt i badeværelsesgulvet i 2003, da arkitekten Claus Dyre gjorde op med risten i midten af badeværelset og skabte et lineært afløb til placering mod væggen i brusenichen. Siden er Unidrain vokset ud af gulvet, og i dag står virksomheden som et designikon i det moderne badeværelse med produkter repræsenteret i byggeprojekter verden over. Unidrain er blevet synonym med højkvalitets produkter udviklet i samarbejde med arkitekter og eksperter i vådrumsteknik. Det betyder, at du både funktionelt og designmæssig er sikret langt ud i fremtiden, når du tilvælger Unidrains løsninger.
Seneste skud på designstammen er den eksklusive og unikke tilbehørsserie Reframe Collection, der har rødder i skandinavisk design, elegance og kvalitet. Serien består af nogle af de mest klassiske accessories, man finder på badeværelset, men hvert produkt er udviklet med innovative og intelligente funktioner, der forbedrer funktionaliteten og bringer nye features ind på badeværelset. Fem forskellige farvemuligheder giver mulighed for at matche øvrige metaldetaljer i hjemmets badeomgivelser.
Badeværelset er et af de mest udsatte rum i huset, og netop derfor er vådrumssikring og sikkerheden utrolig vigtig at indtænke fra start. For at højne kvaliteten og sikre de bedste forudsætninger for byggeprojekter tilbyder Unidrain projektrådgivning og et tæt samarbejde med alle byggeriets partnere – lige fra arkitekter til bygherrer og entreprenører.
Unidrain er din partner i hele byggeprojektet – fra de første streger bliver sat på tegningerne til de sidste fliser er sat op. Som din partner tilbyder vi en dedikeret, sikker og erfaren projektrådgivning, så du er garanteret den perfekte løsning til dit projekt. Vores specialiserede fagfolk har dig i hånden gennem hele processen og sørger for, at dine ønsker og behov til byggeriet kan løses. Vi sætter en ære i at kunne rådgive kunder i forskelligartede projekter, så de kan løses på en forsvarlig, holdbar og kvalitetssikret måde.
Læs mindre