Træbyggeri er top of mind

Annonce – Dato 1 Dec 2022

CLT er i dag en meget vigtig faktor for al slags klimavenligt byggeri.

Per Thomas Dahl, CLT Denmark

Materialerne er vigtige, når vi taler om den grønne omstilling. Her har træ det suverænt bedste klimaregnskab. Det vil i de kommende år ændre på fordelingen af materialerne til fordel for træ.

- Skepsis er i dag vekslet til planer. Der er stor interesse for at vide alt om træ, dets egenskaber og  anvendelse, men også praktisk viden om processer og produktive gevinster, fortæller direktør Per Thomas Dahl, CLT Denmark.

Det går meget stærkt. De grønne regnskaber er hverdagskrav for de bygherrer, rådgivere og entreprenører, som skal levere byggeri med et lavt klimaaftryk. Og netop CLT Denmark har på få år åbnet det danske marked for anvendelse af træ i moderne byggeri.

Virksomheden har godt tre år på bagen som leverandør af svanemærket CLT fra den østrigske producent KLH. Her har man leveret CLT til 30-40.000 byggerier over hele verden. Det sker med præcisionsværktøjer, der tilpasser skræddersyede CLT-elementer til alt slags byggeri og med tolerancer på en millimeter. Det er derfor hurtigt blevet populært at arbejde med på de mange byggepladser, som CLT Denmark efterhånden har leveret til.

CLT er i dag en meget vigtig faktor for al slags klimavenligt byggeri

Logistik og proces

For CLT Denmark har de tre år været en kolbøtte. Træ som byggemateriale stod svagt på det danske marked, og det ”nye” produkt CLT var stort set ukendt.

- Det har derfor handlet om at få ryddet masser af fordomme og myter af vejen, få henvist til verden udenfor Danmark, som anvender træ og CLT i stor målestok, og om at få en god portion konservatisme ryddet af vejen.

- Vi har arbejdet meget konkret med workshops og gå-hjem-møder med henblik på at opbygge viden og kompetencer. Det har handlet om at skabe synlighed og overbevise byggeriets beslutningstagere om, at elementer af CLT har de samme styrkeegenskaber som fx beton, fortæller Per Thomas Dahl.

Per Thomas Dahl har også deltaget flittigt i debatten om CLTs CO2-egenskaber og efterhånden i lige så høj grad været med til at massere byggebranchen til at turde at gå nye veje. Der er nemlig store gevinster at hente på logistik og proces. Træ er ikke bare mere grønt, det er også mere håndterbart og nemmere at arbejde med på byggepladserne.

Træbyggeri  fra clt

Det fremhæver han et overbevisende eksempel på, som viser, at gevinster ved at anvende CLT er mere end blot de klimamæssige:

- Vi sammenlignede i foråret sammen med en entreprenør, hvad gevinsten var i forbindelse med et større skolebyggeri i forhold til at anvende CLT i stedet for beton. I den konkrete byggesag kunne 13 fuldt læssede lastbiler levere de CLT-elementer, der udgjorde byggeriets konstruktion. Elementer kunne hejses på plads af entreprenørens egne folk med en mindre kran. Havde man her anvendt beton, var det blevet til cirka 80 lastbiler og en eller flere væsentligt større kraner.

CLT-Denmarks hjemmeside er der masser af eksempler fra byggerier, som virksomheden har afleveret i de sidste par år. Alt fra institutioner, bolig- og erhvervsbyggerier og et enkelt gammelt slot, som vind og skævt blev restaureret med præcise CLT-elementer, produceret på baggrund af scanninger hos CLT-Denmarks produktionspartner i Østrig.