Annonce – Dato 22 sep 2026
DESITEK tilbyder den bedste beskyttelse af elektriske installationer

Moderne bygninger indeholder stadig mere teknik. Brandalarmer, nød- og panikbelysning, adgangskontrol, ventilation, bygningsautomation og kommunikationssystemer er tæt forbundne og i stigende grad afhængige af hinanden.
Det gør bygningerne mere intelligente og effektive – men også mere sårbare. Lynnedslag, overspændinger og elektriske forstyrrelser kan påvirke følsomt elektronisk udstyr og i værste fald medføre driftsstop, skader på installationer eller svigt i sikkerhedskritiske systemer.
Derfor bør beskyttelse mod lyn og overspændinger ikke betragtes som en enkeltstående installation, der kan tilføjes sent i projektet. Den skal tænkes ind som en del af bygningens samlede tekniske koncept.
En moderne bygning består af en lang række systemer, som kommunikerer og udveksler data. En brandalarmcentral er eksempelvis ikke blot tilsluttet strømforsyningen, men også detektorkredse, kommunikationsnetværk og andre tekniske systemer. Tilsvarende forbinder bygningsautomationen sensorer, styringer og installationer på tværs af bygningen.
Det betyder også, at en elektrisk forstyrrelse ét sted kan få konsekvenser andre steder. Et enkelt ubeskyttet interface kan i nogle tilfælde være nok til at kompromittere funktionen af et helt system.
En effektiv løsning kræver derfor et helhedsorienteret blik på bygningen. Jordingsanlæg og potentialudligning, lyn- og overspændingsbeskyttelse samt kabelføring og skærmning skal spille sammen. Det er samspillet mellem de forskellige tiltag, der afgør, hvor robust den samlede installation bliver.

Det er væsentligt lettere at skabe en sammenhængende løsning, når beskyttelsen tænkes ind tidligt i projektet. I nybyggeri kan eksempelvis jordingsanlæg, kabelveje, lynbeskyttelse og overspændingsbeskyttelse koordineres med de øvrige installationer allerede i projekteringsfasen.
I eksisterende bygninger er rammerne ofte anderledes. Begrænset plads, eksisterende kabelveje og ældre jordingsanlæg kan kræve mere komplicerede løsninger. I begge tilfælde er det vigtigt tidligt at definere, hvad der skal beskyttes, og hvilket niveau af driftssikkerhed projektet kræver.
Det kan være forskellen på en løsning, der bliver en integreret del af byggeriet, og en løsning, der efterfølgende kræver ændringer, ekstra komponenter og yderligere omkostninger.

Hos DESITEK hjælper vi med at skabe overblik over beskyttelsesbehovet og finde den rette løsning til det enkelte byggeri. Vi kan være med gennem alle projektets faser – fra de første overvejelser og projektering til valg af løsninger, installation og det færdige anlæg.
Jo tidligere vi bliver inddraget, desto bedre mulighed er der for at tænke lyn- og overspændingsbeskyttelsen sammen med resten af byggeriet.
Har du et aktuelt eller kommende byggeprojekt? Kontakt DESITEK, og lad os tage en dialog om, hvordan de tekniske installationer bedst beskyttes – fra projektering til færdigt anlæg.
Yderligere informationer: DESITEK - Lyn- og overspændingsbeskyttelse, sikkerhedsudstyr, el- og kraftværksmateriel, UPS-anlæg og nødstrøm, tlf. 63 89 32 10.