Stop radon sikkert og effektivt

Annonce – Dato 16 jan 2020

Membranløsningerne fra ARDEX er testet af Statens Prövningsinstitut i Sverige

Vidste du, at over 40 procent af boligerne opført før 1995 ifølge en ny undersøgelse fra SBi har radonniveauer over det tilladte niveau i nybyggede huse på 100 Bq/m3? Der er derfor nok at tage fat på for håndværkere og entreprenører, der har styr på deres radonsikring.

I den forbindelse anbefaler SBi i sin anvisning om radonsikring af eksisterende bygninger (SBi-anvisning nr. 247), at bygningen tætnes mod undergrunden.

Hvis radonniveauet alligevel er for højt, anbefales det at etablere et såkaldt trykudligningslag under terrændækket – eventuelt suppleret med aktivt radonsug.

ARDEX har udviklet flere membranløsninger

Membraner kan reducere radon til langt under lovkravet

ARDEX har udviklet flere membranløsninger til radonsikring i form af tætning mod undergrunden. De er alle testet hos Statens Prövningsinstitut i Sverige. Beregninger viser, at de ved korrekt udførelse kan reducere radonkoncentrationen til langt under lovkravet i BR18 på 100 Bq/m3 for nybyggede huse.

Membranerne til radonsikring fra ARDEX omfatter ARDEX EP 2000, der egner sig til eksisterende betongulve. Vådrumsmembranen ARDEX 8+9 kan bruges til radonsikring af gulve og vægge, hvor der ikke forventes større sætninger eller revner. Endelig kan foliemembranen ARDEX SK 100 W anvendes til radonsikring af gulve og vægge, hvor der er risiko for sætninger og revner.

Husk at radonsikring kan trækkes fra i skat

Håndværkerfradraget blev bevaret på finansloven for 2020, og dermed er det stadig muligt at få skatterabat på en række håndværkeropgaver – herunder radonsikring. Husk derfor at snakke med boligejeren om mulighederne for håndværkerfradrag, så vedkommende får nemmere ved at træffe den rigtige beslutning.

I øvrigt kan det ifølge SBi måske skabe udfordringer med radonniveauet, hvis en boligejer energirenoverer uden samtidig at tage højde for, om der skal radonsikres. Derfor kan du også med fordel snakke radonsikring med boligejere, der står over for at skulle energirenovere.