Skure til nye midlertidige institutioner

Annonce – Dato 20 jun 2019

Københavns kommune har i 2018 startet opførelsen af en del midlertidige institutioner, da behovet for daginstitutionspladser i hovedstaden er meget stort. Bases A/S fik derfor i foråret 2018 henvendelse fra firmaet Ajos a/s, der havde fået til opgave at levere pavilloner til en række projekter rundt om i Hovedstaden. Ajos havde tidligere brugt Bases A/S til et projekt i forbindelse med opførelsen af et midlertidigt byggeri ved Nyt OUH i Odense og kunne se en mulighed i at bruge de systemer, som BASES A/S har udviklet.

Bases, Skure til nye midlertidige institutionerBases har leveret flytbare moduler til en række projekter i København

Skure til mange forskellige formål

BASES A/S har leveret skure til mange forskellige formål til projekterne. Der er bygget skure til cykler, renovation og opbevaring eller overdækning af legearealer. Det største af skurene er 60 m langt og 5 m bredt, og der er bygget løsninger på seks forskellige lokationer rundt om i byen.

Skure til mange forskellige formål fra Bases

Fleksibel konstruktion

Løsningerne er opbygget af en konstruktion af aluminium. Taget er 6 mm massivt polycarbonat i gennemfarvet sort, og siderne er 6 mm højtrykslaminat. Løsningerne er opbygget af moduler, som senere kan skilles ad og sættes sammen igen, evt. på en anden måde til nye løsninger, når de midlertidige institutioner skal flyttes. Tagpladerne som er anvendt til byggeriet, er brandgodkendt til den klasse, der hedder Broof (t2), som er en vigtig del for at sikre bygningerne mod en spredning af en eventuel brand.