Sikring skal ikke altid ligne sikring

Dato: 6 Dec 2018

KIBO Sikring har leveret sikring til det nye psykiatriske center i Skejby, en del af DNU, Det Nye Universitetshospital i Aarhus, der kombinerer et visuelt beroligende miljø med høj sikkerhed.

Kibo sikring Psykiatrisk Center i Skejby

Høj sikringsgrad kombineret med et psykisk sundt miljø

Udover en lille boldbane og en sikringsvæg med låger til gårdmiljøet i almenpsykiatrien er der etableret en stor boldbane, oven på den retspsykiatriske bygning, med kraftige søjler, gitter og et net på toppen. Boldhegnet er i en frisk, lys grøn farve. Der er lavet sikringer af passager, skakter og rygerum, og to store, gittersikrede vindeltrapper i gårdmiljøet.

Den retspsykiatriske afdeling har i det hele taget stillet meget store krav til de sikringsmæssige aspekter i næsten enhver detalje. Retspsykiatrien er en selvstændig og særligt sikret bygning i centret og omfatter ca. 10.000 m².

Kibo sikring Psykiatrisk Center i Skejby

Den optimale sikringsløsning i balance med indbydende rammer

Som 360-graders sikringspartner kender KIBO Sikring alle sikringsmæssige aspekter ned i detaljen. Der må for eksempel ikke være skarpe kanter eller noget, man kan klatre op ad. For at være på den sikre side brugte KIBO Sikring derfor en parkour-udøver til at teste enhver tænkelig flugtmulighed. På den måde designede de den optimale sikringsløsning i balance mellem høj sikkerhed og indbydende rammer.

Se mere på www.kibosikring.dk

Kontakt: KIBO Sikring tlf. 7010 7077

FÅ NYHEDER OM BYGGEMATERIALER OG
PRODUKTER - DIREKTE I INDBAKKEN

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår