Annonce – Dato 3 okt 2025
MMA Inventar stod for inventar og akustikvægge i den store transformation af Akaciegården til Steno Diabetes Center Sjælland.
Sweco stod i 2024 for en omfattende forvandling af Holbæk Sygehus’ bevaringsværdige bygning Akaciegården. MMA Inventar håndterede produktion, leverance og montage af alt fast inventar i de lyse og imødekommende rammer.
Forskning, patienter, behandlere og pårørende skulle alle have bedre vilkår efter renoveringen på Holbæk Sygehus. Men de skulle også fortsat bruge bygningerne, mens projektet stod på. Den gamle bygning fra 1889 skulle renoveres og integreres med et nyt indgangsparti i glas og stål. Der var altså tale om et udfordrende projekt, hvor intet blev overladt til tilfældighederne.
“Vi gik langt for at sikre flot samspil med bygningens rammer og realisere arkitektens vision. Vores dygtige håndværkere fik det hele til at spille sammen i integrerede løsninger med holdbare og smukke materialer,” fortæller Michael Mansa, direktør og partner hos MMA Inventar.
Indgangens behagelige ventemøbler og receptionsdiske er udført i egefiner, som giver et godt samspil med de lamelopbyggede akustikpaneler, der fortsætter gennem bygningen.
I den omfattende transformation ville man skærme enkelte gamle vinduer af, så atmosfæren indenfor ikke blev påvirket af aktiviteterne på parkeringspladsen udenfor. Den opgave løste MMA Inventar ved at integrere akrylplader bag vægbeklædningens trælameller. Diffust dagslys kommer ind mellem panelerne, så man får dets positive effekt uden at gå på kompromis med centerets rolige stemning. Det var blot én af mange detaljer, som var udfordrende i den mere end 135 år gamle bygning.
“Tolerancer er typisk den store udfordring i monteringsopgaver på renoveringer. Andre entrepriser kan arbejde med større tolerancer, men vores er på få millimeter. Derfor er det så afgørende, at vi kan samarbejde tæt med de andre fag på pladsen om at fuldende projektet,” siger Michael Mansa.
MMA Inventar overtager helst opgaven helt fra rå vægge og lofter, så man undgår fejl og dobbeltarbejde. Her udmærker MMA Inventar sig med over 40 års erfaring inden for inventarløsning og hverdagens udfordringer på byggepladser. Uanset hvad der skal installeres i inventar og møbler, står MMA Inventar gerne for formontagen, så det gnidningsfrie samspil er sikret.
“Her er Steno Diabetes Center et godt eksempel på, hvor fuldendte projekterne kan blive, når vi samarbejder tæt om at sikre æstetikken. Det er vi stolte over at have været med til,” siger Michael Mansa.
MMA Inventar har i mange år leveret akustikløsninger til offentlige miljøer. Her er der store krav til brandsikkerheden. Derfor producerer og leverer MMA Inventar akustiske komponenter, som er klassificerede helt op til A2-s1, d0.
Det er i dialogen med kunderne, at MMA Inventar finder de bedste løsninger til det enkelte projekt. Nogle kan have en vision om listevægge med unikke udformninger tiltænkt specifikke rum. Men da en unik konstruktion som udgangspunkt vil kræve sin egen brandtest, vil budgettet ofte diktere en anden løsning.
Her kan man for eksempel opnå en lignende effekt med mineraluldspaneler, som er skåret til i formen og indrammet med enten krydsfiner eller metalskinner i en opbygning, som tidligere er brandtestet. MMA Inventar sørger i alle projekter for den nødvendige dokumentation, certifikater og datablade – både for akustiske egenskaber, brandsikkerhed og LCA.
MMA Inventar er en danskejet virksomhed med 30 års erfaring fra møbelbranchen. Virksomheden er specialiseret i inventar og løsninger til offentlige miljøer, og kunderne er her skandinaviske universiteter, professionsskoler, grundskoler og gymnasier. MMA Inventar har siden 2018 leveret akustiske komponenter til byggeprojekter.
Yderligere information: Michael Mansa, e-mail: michael@mma-as.dk, tlf.: 29276366.