REN Kalkmaling - til inde og ude

Dato: 1 Feb 2018

Helt fri for mikroplast, biocider og giftige komponenter

REN Kalkmaling - til inde og ude

REN kalkmaling til maleprocesser inde og ude

Helt fri for mikroplast, biocider og giftige komponenter

Med REN har KALK A/S skabt en af verdens reneste malinger, hvor bæredygtighed, sundt indeklima, åndbarhed og kvalitet er i top. REN maling er helt fri for mikroplast, biocider, MI, flygtige organiske forbindelser, tungmetaller, blødgørere, toksiske komponenter etc.

KALK er blevet nomineret til Byggeriets Miljøpris på Byggeri '18 for malingsserien REN.

Med REN får man:

  • Et sundt indeklima, hvor der ikke sker emissioner af skadelige stoffer
  • Et gennemtestet og dokumenteret produkt, som er certificeret efter de mest krævende standarder
  • Et produkt uden mikroplast, som er designet efter cirkulære principper
  • Et professionelt produkt, som giver effektive arbejdsprocesser og en unik finish i både renovering og nybyg
  • Et produkt, der kan ånde, og som har den højeste diffusionsåbenhed for maling
  • Et produkt, der kan tones i over 700 NCS-farver

Et professionelt resultat inde og ude

Med REN malingerne bliver arbejdsgangene mere effektive, da de er nemme at bruge og der ikke skal grundes inden påføring. Ingen afsmitning, hurtig tørretid og smukt resultat. Det sparer både tid og penge. Derudover har de en særdeles god dækkeevne og hæfter godt på de fleste nye og eksisterende byggematerialer.

Typer:

Vægmaling
Malingen kan bruges på de mest almindelige byggematerialer som gips, beton, cement- og kalkpuds og på tidligere malebehandlede overflader, som fx silikatmaling eller mat plastmaling.

Facademaling
Malingen kan bruges på tegl, beton og kalk- eller cementpudsede facader og på overflader, der tidligere er behandlet med silikatmaling eller mat plastmaling.

Spartelmasse
Spartelmassen bruges til lukning af huller og små revner samt til udbedring af mindre skrammer og skår.

Maling skal kunne ånde

REN er som kalk en af de mest diffusionsåbne behandlinger, der kan udføres. Man ser dagligt skader på bygninger, fordi der er valgt for tætte materialer eller materialer, som ikke understøtter bygningens behov for at kunne ånde og slippe af med fugt. REN er mineralsk maling baseret på kalk, og den særlige mineralstruktur gør, at alle typer maleropgaver, både inden for nybyg og restaurering, kan udføres med det bedste resultat.

Malingen efterlader et ensartet udtryk, som kendes fra andre malinger, og slutresultatet er en smuk kalkmat og stoflig overflade. Desuden gør kalken i REN Maling, at den binder sig kemisk til underlaget og skaber en slags forstening af overfladen. Det gør den særdeles stærk og vejrbestandig, og REN Maling har derfor en lang levetid.

Topkarakter af de strengeste certificerings-ordninger

  • Ifølge AgBB og M1 - en hhv. tysk og finsk ordning er REN fri for emission af farlige stoffer og indeholder ikke flygtige organiske opløsningsmidler.
    Læs mere om AgBB og M1
     
  • Cradle2Cradle (C2C), måske verdens strengeste certificering: Guldniveau for REN og sølvniveau for REN med farve.
    Læs mere om C2C

Firmaprofil

KALK A/S har 40 års erfaring med fugttransport i bygninger og ved, hvad der skal til for at sikre dem en lang levetid uden fugtskader. KALKS mission er at skabe åndbare malinger, der understøtter, at transporten af fugt ud af bygningen sker hurtigt og naturligt.

KALK leverer dokumenteret bæredygtige produkter eller løsninger, der opfylder et eller flere af nedenstående krav:

  • Produkter, der kan genanvendes eller er produceret af genanvendt materiale.
  • Dokumenteret markant reduktion af produktets miljøbelastning ved produktion, anvendelse og bortskaffelse.
  • Produkter, der bidrager til et bedre indeklima.
  • Produkter, der bidrager til et bedre arbejdsmiljø
    KALK er en bæredygtig virksomhed, der har iværksat en miljøstrategi og en arbejdsmiljøstrategi.

KALK er blevet nomineret til Byggeriets Miljøpris på Byggeri '18 for malingsserien REN.

Se mere på www.kalk.dk

FÅ NYHEDER OM BYGGEMATERIALER OG
PRODUKTER - DIREKTE I INDBAKKEN