Reducer overskudsvarme med befugtning

Annonce – Dato 22 sep 2020

I mange store industrivirksomheder er overskudsvarme i produktionen et stort problem, som mange forsøger at ventilere og køle sig ud af. Det resulterer dog ofte i et stort energiforbrug, og en temperatur i produktion, der alligevel er alt for høj. Samtidig er det for mange virksomheder svært at sikre en konstant luftfugtighed hele året rundt. Det er der imidlertid råd for. Løsningen kan findes ved at indtænke evaporativ køling, som sker når vand fordampes.

Løsningen med evaporativ køling kan med fordel anvendes i produktionslokaler med eksempelvis højtryksbefugtning. Her forstøver dyser vandet i meget små dråber, som hurtigt optages i luften, og hermed sænkes temperaturen, og luftfugtigheden hæves. Forstøvet vand optager nemlig energi i form af varme ud af luften, hvilket resulterer i en sænket temperatur. Den kølende effekt sammen med den øgede luftfugtighed resulterer i et mærkbart bedre produktionsmiljø og indeklima.

Den kølende effekt sammen med den øgede luftfugtighed resulterer i et mærkbart bedre produktionsmiljø

En energibesparende løsning

Foruden at sænke temperaturen og øge luftfugtigheden kan evaporativ køling også medføre energibesparelser. Det bliver særligt tydeligt i produktioner med overskudsvarme. Hos en producent som Jydsk Aluminium Industri blev energiforbruget til køling blandt andet reduceret med 90 procent efter de skiftede til et højtryksanlæg i produktionen.

Flere brancher kan få gavn af luftbefugtning

Evaporativ køling bliver brugt i mange brancher med overskudsvarme som eksempelvis i industrielle produktioner som støberier, elektronik- og plastproduktioner samt i trykkerier. Foruden at afhjælpe problemet med overskudsvarme, kan en løsning med luftbefugtning også sikre en ensartet produktion, et bedre arbejdsmiljø for de ansatte og samtidig fjerne statisk elektricitet, der særligt er en udfordring i plast- og elektronikproduktioner.