Op og ned ad bakke i skolegården

Annonce – Dato 22 Feb 2018

Ny skolegård med bakkelandskab og trampoliner

Op og ned ad bakke i skolegården

Op og ned ad bakke i skolegården

Vorbasse Skole har fået ny skolegård med bakkelandskab og trampoliner

I 2015 afsatte Billund Kommune puljemidler til at skabe otte nye læringsmiljøer fordelt på fire skoler og fire børnehaver. Med Zeni Arkitekter som rådgiver og LABLAND architects som underrådgiver på udearealerne fik landskabsarkitekt Esben Damgaard fra LABLAND architects bl.a. til opgave at tegne en ny skolegård og yderligere et udeareal til Vorbasse Skole.

Fire bakker

Esben Damgaard valgte at bryde skolegården op i flere rum ved at placere fire bakker med forskellig omkreds og højde. De to mindste bakker er asfalteret og malet grønne, mens de to største er beklædt med grønt faldgummi.

Indbyggede trampoliner og grønne stubbe

”Vi har holdt de to asfalterede bakker fri for redskaber, så de for eksempel kan bruges til at løbe eller cykle op og ned ad,” siger Esben Damgaard og fortæller videre, at en af gummibakkerne er udstyret med tre indbyggede trampoliner, mens den sidste gummibakke inviterer til forskellige aktiviteter med klatreredskaber, kolbøttestativer og balancebomme.
Samtidig er denne bakke udstyret med en lille skov af grønmalede ”stubbe”. Her kan eleverne for eksempel sidde i forbindelse med udendørs klasseaktiviteter, ligesom der kan hoppes fra stub til stub eller leges ”jorden er giftig”.

En legeglad leverandør

Bakkelandskabet og de tilhørende redskaber er alt sammen leveret af Blaabjerg Leg, og selvom entreprisen er gået via hovedentreprenøren Harry Andersen & Søn A/S, har Esben Damgaard haft en positiv dialog med den legeglade leverandør. ”Det er første gang, jeg har været involveret i et projekt sammen med Blaabjerg Leg, men samarbejdet har været topprofessionelt og er forløbet helt uden tovtrækkeri af nogen art.”

Et tæt og konstruktivt samarbejde

Også hos Blaabjerg Leg er der stor tilfredshed med den spændende opgave. ”Vi er utroligt glade for at have været en del af projektet på Vorbasse Skole, fordi det har budt på et tæt og konstruktivt samarbejde med både kunden, entreprenøren og landskabsarkitekten,” siger indehaver Henrik Winther og tilføjer: ”Og så er det jo bare blevet et helt fænomenalt resultat, som jeg er sikker på vil danne rammen om masser af sjove oplevelser og kreativ læring for eleverne på Vorbasse Skole i mange år frem.”

Yderligere oplysninger: www.blaabjergleg.dk, tlf. 7525 4141,
e-mail: info@blaabjergleg.dk