Nyt tagafløbsprogram fra BLÜCHER

Dato: 13 sep 2018

Klimaændringer stiller store krav til afløbsproducenterne. Det gælder især for tagafvanding, da kraftig regn og skybrud bliver mere og mere almindeligt. BLÜCHER har taget udfordringen op og kan byde på afløb, som både kan transportere utrolig store mængder vand, og afløb som kan holde vandet tilbage, når kloaknettet bliver overbelastet.

BLÜCHER® Blue Roof Drain
Tilbageholdelse af vand på taget startede med introduktionen af grønne tage, som har været en stor succes. På den anden side bliver der stillet større og større krav til at kunne dokumentere tilbageholdelse af tagvand, hvilket er svært med grønne tage. I nogle tilfælde er man endda begyndt at udelade jord og græs for at kunne akkumulere mere vand på taget. BLÜCHER Blue Roof tagafløb kan benyttes til både grønne og blå tagløsninger. Med BLÜCHERs moderne testcenter er vi også i stand til at designe afløb, der passer lige nøjagtig til de internationale og lokale krav og eftervise kapaciteterne.

Høj kapacitet
De store regnmængder kræver også større flowkapacitet, og her har BLÜCHER udviklet såvel selvfald- som vacuum afløb til fyldte rør, som sætter helt nye standarder. Med afløb, som kan transportere op til 35 liter vand per sekund i et ø 110 mm rør, er BLÜCHER i en klasse for sig, når det gælder flowkapaciteten.

Nyt innovativt rørsystem til tag fra Blücher

BLÜCHER® Intelligent Roof System
Opstuvning af vand på flade tage og fugt i tagkonstruktioner koster hvert år boligejere og forsikringsselskaber mange penge. Derfor har BLÜCHER udviklet et system, hvor man kan reducere risikoen for skader. Man kan monitere taget på forskellige måder og få advarsler, hvis der opstår kritiske situationer med opstuvning af vand på taget:
• Løbende kontrol af vandstanden på tag
• Alarm i tilfælde af stigende vandstand på tag
• Tilsyn med den enkelte tagafløb

Nem tilslutning til rørsystem
BLÜCHER® Drain Roof sortimentet tilsluttes nemt BLÜCHER® EuroPipe rørsystemet for et sikkert og komplet tagafvandingssystem. BLÜCHER® Europipe afløbsrør er et elegant og langtidsholdbart rørsystem, som er udviklet og produceret i Danmark, specielt velegnet til de danske klimaforhold. Rørene byder endvidere på stort flow, og levetiden bliver ikke påvirket af sol, varme, kulde osv.
Røret er i rustfrit stål, hvor der er brugt op til 40 % genbrugsstål, og derfor er den bedste miljømæssige løsning.

Stor fremgang på salget
BLÜCHER har gennem de sidste år haft en stor fremgang på salget af tagafvandingssystemer med mange store referencer. Selv til Vesteuropas højeste bygning ”The Shard” i London valgte man BLÜCHER tagafvanding, da man ønskede et sikkert og vedligeholdelsesfrit system i 300 meters højde.

Yderligere information: www.blucher.com, tlf. 9992 0800.