Nyt isoleringsmateriale til loftisolering

Annonce – Dato 13 Dec 2018

Breinholm Gruppen ApS og CWA lancerer et nyt papirisoleringsmateriale, særligt til isolering af åbne loftsarealer. Breinholm Gruppen ApS har forhandlet climacell® papirisolering fra CWA (Cellulosewerk Angelbachtal) i de seneste mange år. Med afsæt i det gode samarbejde, tilfredse kunder og et salg der har været stigende år for år, har man nu udviklet et nyt isoleringsmateriale. 

Breinholm papirisolering

Internationalt samarbejde med gode resultater

Samarbejdet har især været godt fordi CWA kontinuerligt bestræber sig på at videreudvikle og forbedre produktet og produktionsprocessen. I 2013 blev climacell® indeklimacertificeret, CWA yder også livtidsgaranti på climacell® ”S”, og siden 2016 drives hele produktionsanlægget i Tyskland kun med elektricitet fra vandstrøm.

Traditionel loftisolering

I Danmark isoleres og efterisoleres de fleste loftsarealer ved åben indblæsning, modsat almindelig praksis syd for grænsen. Derfor har Breinholm Gruppen ApS, på vegne af de danske isolatører, efterspurgt et materiale, der er særligt egnet til denne type isolering. To af de væsentligste aspekter ved loftisolering er forbruget og støvudviklingen. Ved åben indblæsning kan støvudviklingen være meget kraftig, det er naturligvis generende for isolatørerne og kan forlænge indblæsningstiden.

I dag isoleres nybyggeri med 450-550 mm isoleringsmateriale, og ved efterisolering øges isoleringslaget som regel med min 200 mm. Der bruges altså meget isoleringsmateriale ved isolering af lofter, og forbruget pr. m³ er afgørende.

Nyt isoleringsprodukt

For at kunne tilbyde de danske isolatører det bedst mulige produkt, har Breinholm Gruppen ApS og CWA’s R&D-afdeling udviklet et isoleringsmateriale, særligt til isolering af loftrum ved åben indblæsning. Det nye produkt er udviklet med henblik på at forbedre densiteten og dermed reducere forbruget pr. m³. Samtidig har man justeret produktionsprocessen for at mindske støvudviklingen. Efter et intensivt udviklings- og testforløb er Breinholm Gruppen ApS og CWA nu klar med climacell® sonic loft.

nyt isoleringsprodukt

Længere på literen og mindre støv - MEN samme gode egenskaber

climacell® sonic loft har en bedre rækkevidde end climacell® ”S”. Med det nye produkt kan forbruget ved åben indblæsning komme helt ned på 28 kg/m³. Det er en forbedring på helt op til 20 %, og samtidig er der også mindre sætning i det nye materiale. climacell® sonic loft er allerede testet af 5 danske isolatører og meldingen er klar: Sonic loft støver meget mindre. Det er nu ikke længere nødvendigt at holde pauser for at lade støvet lægge sig. Indblæsningstiden kan forkortes, resultatet bliver bedre pga. den bedre sigtbarhed, og isolatørerne sparer også tid på oprydningen.

Samme materialer og samme gode egenskaber

Råmaterialet findeles mindre, og støvpartikler suges fra undervejs. Denne ændring i materialets struktur resulterer også i en endnu bedre lydisolerende effekt. climacell® sonic loft indeholder samme materialer som den velkendte variant climacell® ”S”. Derfor har sonic loft også de samme gode egenskaber: Lambdaværdien ligger stadig på λ37, brandklassen er Euro klasse B-s2, d0 og livstidsgarantien gælder også for climacell® sonic loft.

climacell® sonic loft er det bedste papirisoleringsmateriale til åben indblæsning, test-isolatørerne er begejstrede og Breinholm Gruppen er meget glade for at kunne tilbyde det til kunder i hele Danmark og Norden.

Yderligere oplysninger: www.isoleringdanmark.dk, tlf. 44 224 224.