Nyt innovativt samarbejde

Annonce – Dato 17 jun 2025

Virksomheder lancerer biobaseret systemløsning til vægkonstruktioner.

biobaseret systemløsning til vægkonstruktioner

Den biobaserede isoleringsleverandør Nviro og pladeleverandøren NPI er gået sammen i et nyt samarbejde, der skal give rådgivere, entreprenører og håndværkere en ny og dokumenteret løsning til vægkonstruktioner i byggeriet. Løsningen skal være med til at sikre, at byggeriet kan overholde bygningsreglementets skærpede krav til CO₂-udledning og dermed er en vigtig brik i fremtidens bæredygtige byggeri.

Alternativ konstruktion med et lavere klimaaftryk

Byggebranchen arbejder kontinuerligt på at sænke CO₂-udledningen fra byggeriet gennem produktudvikling og optimering af nuværende løsninger. Nu kommer Nviro og NPI med en ny og systemgodkendt manual for vægkonstruktioner, hvis opbygning gør brug af eksisterende materialer i markedet. Målgruppen er rådgivere, entreprenører og tømrermestre, som søger alternative konstruktioner med et lavere klimaaftryk til deres kunder.

”Vi har kombineret Nviro’s kompetencer inden for biobaserede isoleringsløsninger og NPI’s stærke produktsortiment af træbaserede konstruktionsplader og dokumenteret en ny og ekstremt simpel opbygning af vægkonstruktioner med biobaserede byggematerialer. Vi kalder konstruktionen N+N Systemvæg, og den består af vores biobaserede isolering, som indblæses i en konstruktion af plader fra NPI”, fortæller Per K. Thomsen, direktør i Nviro, og fortsætter:

”Byggematerialerne findes allerede i trælasterne, men Nviro og NPI har i fællesskab sikret, at systemvæggen har den nødvendige dokumentation i forhold til brandtest og funktionstekniske egenskaber samt beregnet klimapåvirkningen, så det bliver mere hands-on for de udførende. På den måde bliver det så nemt som muligt at tilvælge denne løsning. Vi kan se, at denne konstruktionsopbygning for mange kan være med til at sikre, at man kommer under bygningsreglementets skærpede krav til CO₂-udledning, hvilket vil få positive effekter i LCA-beregningen på et byggeri.”

Tilbage til fremtiden med biobaserede byggematerialerDen biobaserede isoleringsleverandør Nviro og pladeleverandøren NPI er gået sammen i et nyt samarbejde

Tilbage til fremtiden med biobaserede byggematerialer

”Celluloseisolering og byggematerialer i træ har været brugt i over 100 år, men materialerne er i høj grad blevet udfaset herhjemme til fordel for andre mere ressourcekrævende løsninger. Men med det store fokus på at nedsætte byggeriets klimapåvirkning er der stor grund til at genbesøge tidligere traditionelle byggematerialer og -metoder”, forklarer Per K. Thomsen.

Ny brancheforening satte skub i samarbejdet

Samarbejdet mellem Nviro og NPI tog sin begyndelse i den nystiftede BFBI – Brancheforeningen for Biobaserede Isoleringsmaterialer, hvor begge virksomheder er medlemmer. Og hos NPI’s medejer Michael Schram er der stor begejstring at spore over virksomhedernes fælles tiltag.

”Dialogen har ført til en unik løsning, hvor vores træbaserede plader fungerer som henholdsvis vindspærre og dampbremse i stedet for at pakke huset ind i en plastikbaseret dampspærre”, siger Michael Schram afsluttende.

Om opbygning af N+N vægmodul:

Udvendig plade: 15 mm Egger DHF, Formline, tg4 fra NPI
Isolering: ISOCELL, 65 kg/m³ fra Nviro
Indvendig plade: 15 mm Egger OSB 3, Airtight/OSB 4 TOP fra NPI

Om klimapåvirkning:

GWP indlejret (A1-A3) -55,4 kg CO₂ Ækv/m²
GWP total (A1-A3 + C3 og C4) 11,6 kg CO₂ Ækv/m²

For yderligere information kontakt venligst:
Per K. Thomsen, teknisk direktør, Nviro, tlf. dir. 20 68 69 94 og e-mail: pkt@nviro.dk
Michael Schram, medejer, NPI, tlf. dir. 22 23 41 43 og e-mail: ms@npi.dk

Læs mere på www.nviro.dk

Referenceprojekter fra Nviro

Børneinstitution - tidligere Flyvestation Værløse

Børneinstitution - tidligere Flyvestation Værløse

Værløse

Jorton omdanner den bevaringsværdige officersskole på den tidligere Flyvestat...

Typehusfirma Lasse Larsen Huse

Typehusfirma Lasse Larsen Huse

Lasse Larsen Huse har eksisteret siden 1975 og opfører 1-families huse i hø...

Renovering af Birkehegnet i Næstved

Renovering af Birkehegnet i Næstved

Udv.renovering | Næstved | 161 Mio.kr

Udv.renovering af fælleshus-/sal i Næstved med 373 lejligheder på 2 etager . ...

Gåsetårnskolen

Gåsetårnskolen

Udv.renovering | Vordingborg | 200.000.Kr

Udv.renovering af skole 0-10, klasse i Vordingborg . Selve byggeriet er påb...