Annonce – Dato 11 sep 2026
Nordic Design Plus fra REHAU forener dansk vinduesarkitektur med nutidens krav til energi, holdbarhed og cirkularitet.

Når ældre bygninger renoveres, er vinduerne blandt de bygningsdele, der har størst betydning for det arkitektoniske udtryk. Proportioner, rammebredder, sprosser og måden, vinduet åbner på, er med til at definere facaden. Således kan det være en udfordring for arkitekter og rådgivere at løfte bygningen teknisk, uden samtidig at ændre den visuelt.
Nye vinduer skal leve op til nutidens forventninger til blandt andet isolering, indeklima, holdbarhed og ressourceforbrug. Samtidig efterspørges ofte store glasflader og godt lysindfald. Men de tekniske forbedringer bør ikke ske på bekostning af den arkitektur, bygningen er opført efter.
”Ved renovering handler det ikke om at få bygningen til at se ny ud. Det handler om at bevare dens arkitektoniske kvaliteter og samtidig løfte den til de tekniske krav, vi stiller til en bygning i dag. Det bidrager vores Nordic Design Plus vinduesprofiler til,” fortæller Jonas Grøndal, Commercial Project Manager hos REHAU.


Nordic Design Plus er udviklet specielt til det nordiske marked og kombinerer et klassisk, udadgående vinduesdesign med moderne materiale- og energiteknologi.
Profilerne har rene linjer og en synlig karm- og rammehøjde på 86 mm. Den slanke konstruktion giver plads til mere glas og dermed et større lysindfald, samtidig med at vinduet visuelt ligger tæt på de proportioner, man kender fra traditionel dansk vinduesarkitektur.
”Vi har bevidst arbejdet med et slankt og klassisk udtryk. Et moderne vindue skal ikke nødvendigvis fortælle, at det er moderne. I mange renoveringsprojekter er den bedste løsning netop den, der falder naturligt ind,” siger Jonas Grøndal.
Nordic Design Plus kan anvendes til blandt andet topstyrede vinduer og klassiske dannebrogsvinduer. Dermed kan systemet indgå både i renoveringen af ældre etageejendomme og i nyere byggeri, hvor man ønsker at videreføre et genkendeligt dansk formsprog.
Nordic Design Plus er baseret på REHAUs fiberforstærkede kompositmateriale RAU-FIPRO, hvilket gør det muligt at fremstille profilerne uden stålarmering i rammen. Det reducerer risikoen for kuldebroer og styrker i det hele taget vinduets isoleringsevne.
Vinduerne kræver ikke den løbende overfladebehandling, som man blandt andet kender fra træ/alu-baserede profiler, der løbende kræver opmærksomhed og pleje.
”Nordic Design Plus kræver næsten ingen pleje. Der bliver aldrig behov for at male dem eller påføre anden overfladebehandling. Udtrykket bevares gennem hele vinduets levetid, så bygningsejeren skal sådan set kun rengøre dem efter behov,” understreger Jonas Grøndal.


Nordic Design Plus er delvist produceret af genanvendte materialer. REHAU har arbejdet med genanvendelse af vinduesprofiler siden 1988, og i dag er dette arbejde struktureret med virksomhedens EcoPuls-koncept.
”Vi sørger for indsamling af udtjente vinduer og materialerne bearbejdes til genanvendt granulat, som anvendes i produktionen af nye profiler. Ifølge vores tal kan brugen af genanvendt plast reducere CO2-udledningen med op til 88 procent sammenlignet med fremstilling af nyt materiale til vinduesprofiler,” fortæller Jonas Grøndahl og fortsætter.
”Cirkulær økonomi er ikke noget, vi lægger ovenpå produktet til sidst. Det er indbygget i hele systemet – fra indsamling af gamle vinduer til produktionen af nye.”
REHAU har været repræsenteret i Danmark siden 1973 og har i dag sit danske og nordiske salgs- og administrationskontor i Roskilde. Virksomheden leverer polymerbaserede løsninger til vinduesindustrien, møbelindustrien samt bygge- og anlægssektoren.

REHAU’s fire vinduesfabrikker i Europa er certificeret med den uafhængige VinylPlus produktlabel. Det betyder, at fabrikkerne overholder de bæredygtighedskriterier, som gælder for PVC-industrien.
Derudover er REHAU i Danmark certificeret med Great Place to Work-stemplet.