Nye bæredygtige vinduer i renoveringsprojekt

Annonce – Dato 23 maj 2019

Ved den omfattende renovering af Boligforeningen Ryesgade 25 i København har der været fokus på bæredygtighed i alle detaljer, også vinduerne, og projektet er som det første renoveringsprojekt i Danmark blevet certificeret efter bæredygtighedscertificeringen DGNB. Frovin Vinduer og Døre A/S har leveret trævinduerne, produceret af FSC-mærket kernefyrretræ, hvilket indebærer at der bliver plantet nye træer til erstatning af det træ, som fabrikken forbruger.

”Vi bruger stort set ikke andet træ end FSC-certificeret kernefyr, simpelthen fordi det er den eneste trætype, hvor vi kan være sikre på at produktionen er 100 % bæredygtig” udtaler Claus Haastrup, Head of Sales i Frovin Vinduer og Døre A/S.

Boligforeningen Ryesgade 25 renoveret med respekt for den oprindelige arkitektur

Tro mod den oprindelige arkitektur

De nye vinduer er udformet så tæt på det oprindelige arkitektoniske udtryk som muligt, men lever naturligvis op til nutidens krav. De udvendige rammer er udført med kittet enkeltlagsglas, mens de indvendige rammer er forsynet med tolags termoruder, fyldt med argon, som er den mest klimavenlige af de gasser, der anvendes i termoruder for at øge isoleringsevnen.

Dokumentation

For at sikre at produkterne lever op til det de lover med hensyn til isolering og støjreduktion ofrer Frovin mange ressourcer på at udføre tests, således at den tekniske dokumentation er i orden.

Frovin, Nye bæredygtige vinduer i renoveringsprojekt Frovin Vinduer og Døre A/S, Cradle to Cradle®

Firmaprofil

Frovin Vinduer og Døre A/S har i over 40 år produceret vinduer til renoveringsprojekter med udgangspunkt i de gamle håndværkstraditioner og det historiske udtryk i de huse, hvor vinduerne skal monteres. Firmaet har specialiseret sig i at udvikle historisk korrekte vinduer, der lever op til nutidens krav.

C2C®

Frovin støtter op om designstrategien Cradle to Cradle® (C2C®). Et koncept, som tilstræber at produktion ikke efterlader affald og forurening, men i stedet bidrager positivt til det biologiske og tekniske kredsløb, hvor materialer enten kan bionedbrydes eller recirkuleres i nye produkter.

Få flere oplysninger på www.frovin.dk, tlf. 5950 4141.