Annonce – Dato 1 mar 2018
AXOR Montreux: klassisk design til bad og køkken
Nye AXOR vandhaner i autentisk design
AXOR Montreux: klassisk design med moderne teknologi til bad og køkken
Designmærket AXOR har sammen med Phoenix Design udviklet nye produkter i bad- og køkkenkollektionen AXOR Montreux. Disse vandhaner er i samme stil som de første industrielt fremstillede armaturer, og med sine autentiske former og designelementer fra det tidlige 20. århundrede minder stilen om en tid med videnskabeligt og kulturelt opbrud.
Designsproget præges af rør og ventiler kombineret med svungne former og porcelænsdetaljer, der sætter stemningen fra en svunden tid. AXOR Montreux har hidtil kunnet fås med to charmerende krydsgreb, men de nye vandhaner i kollektionen har et enkelt såkaldt vingegreb. Det vil sige, at du ikke selv skal blande det varme og kolde vand men i stedet hurtigt får den ønskede temperatur og vandmængde. Med andre ord: Moderne teknologi i autentisk design.
Blandt de nye AXOR Montreux produkter er også tre køkkenvandhaner. Vælg mellem en variant med svingtud eller med udtrækstud og to stråletyper: normal- og brusestråle, der er god til at skylle både grøntsager og opvask. Vil du have ekstra fleksibilitet ved en stor vask? AXOR Montreux Semi-Pro køkkenarmaturet har en høj tud med en fleksibel fjeder, så du får vandet lige derhen, hvor det skal bruges. Her får du også både en normal- og en brusestråle.
Alle badeværelsesprodukter i AXOR Montreux kollektionen fås som standard i overfladerne krom og børstet nikkel. Herudover kan de bestilles i en række specialoverflader, f.eks. sort krom, rødguld og messing. Køkkenarmaturerne lagerføres i krom og rustfrit stål-overflade og kan med undtagelse af varianten Semi-Pro også bestilles i 15 forskellige overflader.
Læs mere om AXOR Montreux på den danske hjemmeside.