Ny rapport over kommunernes investeringer 2015-2018

Dato: 25 jun 2015

Få overblik over kommunernes bygge- og anlægsinvesteringer

Ny rapport over kommunernes investeringer 2015-2018

Ny rapport over kommunernes investeringer 2015-2018

Rapporten giver et enestående billede af de danske kommuners bygge- og anlægsinvesteringer i de næste fire år

I perioden 2015 til 2018 har de danske kommuner planlagt at skulle anvende 61,7 mia. kr. på nye bygge- og anlægsprojekter. Men der er store forskelle. Helt i top ligger Aarhus Kommune, hvor man bygger for 28.345 kr. pr. indbygger fordelt på 172 projekter, mens Glostrup Kommune på Københavns vestegn er helt nede på 4.188 kr. pr. indbygger, fordelt på i alt 9 projekter.

▶ Download rapporten GRATIS her

Deltajereret indblik i den enkelte kommune
Rapporten er inddelt i fem afsnit for hver af de fem regioner: Hovedstaden, Sjælland, Syddanmark, Midtjylland og Nordjylland. Hver af disse indledes med et overblik over regionen, efterfulgt af en side for hver kommune. På denne beskrives udviklingen i perioden ud fra grafer samt et lagkagediagram, der viser summen af projekter fordelt på hovedgrupper såsom boliger, sport og fritid, butikker, kontor og industri, skoler, sundheds- og socialvæsenet, offentlige bygninger, samt energi, renovation og anlægsarbejder. 

Rigtig interessant er listen over de planlagte projekter med årstal og anlægsudgifter, men kun max. 10 af dem vises. Vil man vide mere, eller se flere detaljer om de enkelte projekter, må man henvende sig til CRM-Byggefakta (tlf. 70253031), der i databasen Parabyg har samlet oplysninger om over 9000 aktive danske byggeprojekter, dvs. stort set alle offentlige og private igangværende byggeopgaver i Danmark. Alene Københavns Kommune har ifølge rapporten 233 projekter undervejs, og skulle man være interesseret i at byde ind på nogle af dem, kunne det jo være særdeles interessant at få lidt mere at vide.

Datagrundlag og høj kvalitet
Rapportens statistiske materiale er indsamlet og bearbejdet af CRM-Byggefakta og Bygge Information i samarbejde med samtlige 98 kommuners forvaltninger og økonomiafdelinger, på basis af deres investeringsplaner ifølge Budget 2015, så pålideligheden af rapporten kan vist ikke være meget bedre. Værdifuldt er det også, at rapportens fokus ikke er på finansieringen af anlægsinvesteringerne, men på kommunen som bygherre – den der i praksis forvalter investeringerne.

Rapporten:

Kommunernes investeringer 2015-2018. Et overblik over de 98 kommuners bygge- og anlægsinvesteringer er på 129 sider, udgivet af CRM-Byggefakta A/S og Bygge Information A/S og kan downloades HER