En EPD er en miljøvaredeklaration, der dokumenterer et byggemateriales eller produkts miljø- og klimaaftryk baseret på internationale standarder.
For producenter er en EPD en nødvendig og værdifuld måde at levere troværdig dokumentation til kunder, bygherrer og rådgivere, som efterspørger gennemsigtighed i valg af materialer. En EPD gør det muligt at sammenligne produkter på et ensartet grundlag og er derfor en vigtig brik i arbejdet med at reducere byggeriets samlede klimaaftryk.
Nordic LCA bistår hele vejen fra dataindsamling og beregning til færdig publiceret EPD, og vi sikrer, at dokumentationen lever op til gældende standarder og krav.
Resultatet er et stærkt redskab til at positionere produkter på et marked med stigende fokus på bæredygtighed.