Lindabs Doors brandskydeporte er en driftssikker og dokumenteret løsning til bygninger, hvor der stilles krav til brandadskillelse, sikkerhed og CE-mærkning. Portene er udviklet til automatisk og kontrolleret lukning ved brand og egner sig til industri-, logistik- og erhvervsbyggeri. Produkterne er CE-mærkede og testet iht. EN 16034 og fås i brandklasser EI2 60 og EI2 120.
De leveres altid med hastighedsregulator, holdemagnet og køreskinne i højstyrkestål for maksimal levetid og stabil funktion. Portene er testet til op til 50.000 åbningscyklusser og fås i størrelser op til 50 m2 – med mulighed for både rustfri udførelse og integreret gangdør.
Løsningen er mekanisk og fungerer uden ekstern energikilde. Ved aktivering (f.eks. via ABA/ABDL) lukker porten sikkert og jævnt med justerbar hastighed på maks. 0,25 m/sek. Det gør den velegnet til både daglig brug og nødberedskab.
Portene kan tilpasses både funktionelt og arkitektonisk – og fås i et bredt udvalg af farver. Dokumentation omfatter EPD, CAD-detaljer, tekniske datablade og BIM-objekter, og portene understøtter moderne krav til LCA, DGNB og dokumentation.