Leca® letklinker - et kvalitets- og miljøcertificeret produkt

Dato: 9 Feb 2021

En ”grand old lady” indenfor byggematerialer formår stadig at leve op til krav om stabilitet, bæredygtighed og robusthed.

Et dansk produkt Leca® letklinker laves af ren dansk ler, mens Leca® blokke og elementer er tilsat sand, vand og cement. Leca® letklinker indeholder ingen sundheds- eller miljøfarlige stoffer, de er modstandsdygtige over for fugt, råd og svamp, og er enkle at grave op, separere og genbruge efter endt levetid.

Leca® letklinker - et kvalitets- og miljøcertificeret produkt

Kvalitets- og miljøcertificeret

At være bæredygtig har længe været en central del af Leca Danmark A/S og Saint-Gobains strategi. Deres produktion er certificeret efter kvalitets- og miljøledelsessystemerne ISO 9001 og ISO 14001. Det betyder blandt andet, at de gennem brugen af alternative og mere miljøvenlige råvarer og energityper, samt procesoptimering, kontinuerligt søger at forbedre deres produktion og produkter. Leca® letklinker er miljødeklarerede med en såkaldt EPD (Environmental Product Declaration). En miljøvaredeklaration er et kortfattet dokument, der opsummerer miljøprofilen på en komponent, et færdigt produkt eller en tjeneste, på en standardiseret og objektiv måde.

Bæredygtig livscyklus

Leca® produkter skal være miljøeffektive gennem hele deres livscyklus. Det betyder, at negative miljøpå-virkninger skal minimeres så vidt muligt, mens de positive aspekter, som blandt andet godt indeklima, skal optimeres. Leca® produkter er miljøeffektive i samtlige faser i livscyklussen:

  • Produktion
  • Transport
  • Opførelse
  • Brug
  • Genbrug

Lang levetid

Noget af det, der bidrager til at gøre Leca® letklinker til et miljøvenligt valg, er den lange levetid. Leca® letklinker er et robust materiale, som ikke påvirkes af hverken fugt, råd eller svamp. Desuden kan det ikke brænde. Med godt 80 år på bagen ved Leca Danmark, at deres produkter virker og holder i mange år.

Lokal produktion - kort transportafstand

Transport af byggevarer kan være en miljøbelastende faktor. Derfor er de Leca® letklinker, der sælges i Danmark, også produceret i Danmark - på Hingeværket syd for Randers. Blokke og elementer produceres ligeledes på fabrikker i Danmark, hvilket begrænser transportafstanden og mindsker belastningen af miljøet i form af CO₂ fra køretøjerne.

Den grønne genetablering af lergraven i Hinge

Hvis man af forskellige årsager ikke længere kan udvinde ler fra en lergrav, lukkes graveprocessen ned, og en genetableringsproces går i gang. På fabrikken i Hinge skete dette for 50 år siden, da den gamle lergrav ikke længere kunne forsyne fabrikken. I dag er det næsten ikke til at tro, at der nogensinde har været en lergrav i området. Det naturskønne område bag fabrikken ser helt uberørt ud med mange træer, buske, søer og et rigt dyreliv. Naturen finder altid ud af at gendanne sig selv, og derfor er planen for den nuværende lergrav i Hinge, som ligger meget tæt på den gamle, at lade naturen gøre sit arbejde med lidt hjælp, ifølge eksperternes retningslinjer.

Biodiversitet

Retningslinjerne er specielt rettet mod at styrke biodiversiteten, som allerede har gode vilkår både i den nye og den gamle lergrav ved fabrikken i Hinge. Salamandre, rådyr, honningbier osv. lever side om side. Når man graver ler, dannes der naturligt søer, og for at undgå for mange våde områder fylder man derfor nogle af hullerne med overskydende jord fra husbyggeri. Dette betyder, at leret fra lermarken anbringes under huset i form af Leca® letklinker, mens den jord, som lå under huset, anbringes på lermarken.

Som Leca Danmark udtrykker det: ”På den måde flytter vi rundt på de ressourcer, som vi låner fra naturen!”

Yderligere information: www.leca.dk/, tlf. 87 61 02 01.

Referenceprojekter fra Leca Danmark A/S

Opførelse af almene boliger i Varde

Opførelse af almene boliger i Varde

Varde

Byggeherren, Varde Bolig Administration, ansøgte indledningsvis Varde Kommu...

Krøyers Plads - opførelse af boliger

Krøyers Plads - opførelse af boliger

Nybygning | København K | 190 Mio.Kr

Nybygning af boligblokke i København med 67 lejligheder på 7 etager . Selve b...

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset

Det Kongelige Teater, Skuespilhuset

Nybygning | København | 900,0 Mio.Kr

Nybygning af teater i København på 4 etager hvor den ene etage er under jorde...

GRØNT TAG PÅ FREDERIKSBERG I KØBENHAVN

GRØNT TAG PÅ FREDERIKSBERG I KØBENHAVN

Frederiksberg

1.100 m3 Leca® letklinker danner underlaget på et af de hidtil største grøn...

Virksomhedens politik for datahåndtering, integritet og cookies

Du accepterer, at vi indsamler data, når du besøger vores hjemmeside og benytter vores serviceydelser. I vores integritetspolitik forklarer vi, hvilke data vi indsamler, hvorfor vi indsamler dem, og hvad vi bruger dem til.
Læs mere...

OK, jeg forstår