Privat bolig

Privat bolig

Privat bolig

På Qvistgaardsvej i Brabrand blev vi stillet til opgave at renovere og udvide et smukt og bevaringsværdigt Friis & Moltke hus. Bygherre ønskede at få huset opdateret og tilpasset sin familiesituation, men også i forhold til de krav, der i dag stilles til et energivenligt og funktionelt hus.

Bygherre havde dog stadig et stort ønske om at bevare arkitekturen og udtrykket fra det oprindelige hus, hvorfor renovering og tilbygning primært blev lavet i samme materialer med nogle få moderne tilføjelser.

Huset var oprindeligt bygget med et overdækket udhæng mellem garage og hus, som i renoveringen er blevet inddraget til beboelsen. Bagved blev placeret et bryggers, et viktualierum og et ekstra badeværelse, ligesom det gamle værksted bag garagen er blevet til et fedt multirum med plads til både leg og kreativitet.

Det har været et virkelig spændende projekt med åben kommunikation og god kemi. Bygherre var meget engageret i at finde de rigtige løsninger, og vi har derfor brugt meget tid på at afsøge muligheder, hvilket har været både udfordrende, men også virkelig fedt. Personligt finder jeg også stor glæde i at renovere i stedet for bare at bygge nyt.” – Martin, serviceleder i JDH-BYG.

Renoveringsprojektet blev i 2023 indstillet til Renoverprisen for den harmoniske fusion af fortid og nutid.

Relaterede produkter

Gårdhuse

Gårdhuse

Gårdhuse for AKF, i Brøndby


Sciencehytter

Sciencehytter

Sciencehytter for Aarhus Universitet, Aarhus