Annonce – Dato 24 okt 2016
Svenskudviklet element løser problemer med byggehøjder
Isolerende tagterrasseelementer
Svenskudviklet element løser problemer med byggehøjder
Efterspørgslen efter tilbagetrukne taglejligheder med store tagterrasser stiger konstant på det danske boligmarked. Et problem for mange arkitekter og bygherrer er dog, at man med traditionelle byggemetoder har svært ved at tegne tagterrasselejlighederne ind inden for de givne byggehøjder. Desuden er niveauforskelle et væsentligt problem.
Foamglas Nordic har løsningen på problemet med det svenskudviklede tagterrasseelement Koljern, som præsenteres på virksomhedens stand på Building Green den 2.-3. november.
Isolerende og selvbærende tagterrasseelement
Årsagen til de problemer, man står overfor med traditionelle byggemetoder er, at der kræves en konstruktion på mindst 35-40 cm oven på tagterrassens bjælkelag for at overholde de aktuelle energikrav. Med tagterrasseelementet Koljern er der ikke behov for en sådan konstruktion. Koljerns tagterrasseelement er et isolerende og selvbærende byggeelement, der muliggør terrassekonstruktioner med op til 9 meters fri spændvidde ved normal personlast. At elementerne er tynde indebærer en højdebesparelse på ca. 50 % i forhold til traditionelle tagterrassekonstruktioner. Fordelene er betydelige, og blandt andet mindsker teknikken det omdiskuterede problem med niveauforskelle mellem tagterrasserne og taglejlighederne.
Konstruktion
De komplette og præfabrikerede Koljern-elementer består af 90 % Foamglas celleglasisolering, fremstillet af returglas. Foamglas Nordic præsenterede i 2015 en 50-årig materialegaranti for det miljøvenlige isoleringsmateriale, der er helt vandtæt, tåler høj trykbelastning, er brandsikkert, damptæt og skadedyrssikkert, da materialet er uorganisk. Celleglasisoleringen sammenføjes med U-jernsbjælker og metalvinkler til det selvbærende byggeelement Koljern. Elementerne beklædes med nogle centimeter Foamglas-isolering for at pladen ikke skal blive eksponeret og danne kuldebroer. Elementerne produceres som standard med bredder på op til 2,4 meter og i længder på op til 12 meter. Den fleksible produktion giver store muligheder for projekttilpassede elementstørrelser.
Alternative anvendelsesområder
Elementerne kan også benyttes som højde- og vægtbesparende tag med lange spændvidder, skillevægge, kældervægge, betonfri gulvplader og endda hele huse. I Nordsverige har man for eksempel bygget en energivenlig villa med Koljern.
Patenteret byggeelement
Koljern er en svenskudviklet og patenteret byggeelementsteknik, som har været ejet af Foamglas Nordic AB siden 2014 via moderselskabet Pittsburgh Corning Europé SA/NV i Belgien.
Yderligere information: www.foamglas.dk og www.koljern.se tlf. 43 54 45 44
BUILDING GREEN´16
FOAMGLAS Nordic AB deltager på BUILDING GREEN´16, og de er til at finde på stand nr. 104 & 106